Viva la France no. Un

16 september 

Op kl 4:45 for at deltage i nattebøn, så havde jeg oplevet alle 5 dags bønner og messer i løbet af de 3 dage. Det i sig selv var en stor oplevelse. 

Værelset skulle efterlades i samme tilstand som jeg modtog det i, altså pænt og rent, hvilket blev klaret efter morgenmaden og en ekstra kop kaffe.

Inden jeg smuttede, kunne jeg lige benytte mig af WIFI og planlægge lidt frem.

8:08 blev nøglen afleveret og på gensyn, det var tre fantastiske og spændende dage, og nu var tiden kommet til at skulle videre på min Tour d’ Paris.

Jeg var næppe kommet ud af lågen før at tanker og ord strømmede til mig, så jeg måtte tage diktafonen fra, (lydoptage med mobilen, for dem der ikke ved hvad en diktafon er .😉)

Jeg var umådelig tæt på grænsen til Frankrig, og stod og kiggede på et hus hvor åen/floden gik under dagligstuen. Dette var et sjovt billede hvis jeg havde nået at tage et, men i det samme stopper der en bil – hun spørger om jeg vil med, hvilket jeg naturligvis gerne vil.

Oxana, som hun hedder, var fra Moldova, boede i Frankrig, arbejdede før i Luxembourg (men firmaet lukkede) og hendes to piger går i skole i Belgien, så kan man da tale om at være fleksibel. 

Hun syntes lige at vi skulle forbi en bager for at smage det bedste baguette, og naturligvis også croissant. Ingen tvivl om at hun har ret, det bliver svært at slå. 

Hun insisterede på at køre mig helt til campingpladsen, så kl 9:32 var jeg fremme. Så kunne jeg jo reflektere, sagde hun. 🥰❤️ 

Hvis “heldet følger de tossede” som ordsproget siger, så må jeg efterhånden være uden for rækkevidde. 🙏🏻🙏🏻🙏🏻

Taknemmelighed er et ord jeg har brugt en del her på turen, hvilket måske kan få dens mening til at blegne for nogle, det håber jeg derimod ikke, for dens betydning og alvor bliver kun forstærket af dens brug efter min mening. I kraft af brugen og tillæg af historier og episoder hvor taknemmelighed er passende, går det nok op for de fleste hvor usædvanlige mine oplevelser har været, og fortsat bliver ved med.🙏🏻🙏🏻🙏🏻

Jeg er meget, meget beæret over alle disse fantastiske oplevelser jeg har på min tur, ligesom alle jeres tilbagemeldinger og kommentarer, hvor end I skriver eller på anden vis kommunikerer det. Det er en sand fornøjelse for mig, og kæmpe glæde at dele alt dette med jer. Tak, endnu engang for jer.

Min familie samt dem jeg er tættest med, som jeg førhen har sagt “jeg elsker dig”,” jeg er stolt af dig”,”du betyder meget for mig” eller anden hengivenhed og kærlig sætning og tanke. I skal nok være forberedt på at det ikke bliver sagt mindre i fremtiden, fordi betydningen har fået større værdi for mig, og betydningen af og udtrykke en hengivenhed, har også fået en lang større betydning for mig, specielt som verden er i dag. Så er I advaret. 

PS, jeg elsker jer.❤️❤️❤️”

17 september 

Igen en kølig nat af slagsen, heldigvis havde jeg moralsk opbakning fra Danmark, prisværdigt med søde venner når jeg er langt væk.🙏🏻 

Jeg havde en god tur på 28 km foran mig. Den blev først omkring 9 tiden før alt var klart.

Den første del af turen, tror det må være 3-4 km, foregik langs kanalen. Til at starte med var der faktisk en stig, men det var som om at jo længere jeg gik, jo færre havde der været før mig. Så efter små tre kvarter, så havde jeg fugtige sko. Nej, både sko og sokker er mere præcist. I alle andre sko jeg har haft, ville det have været nødvendigt at skifte sokker med pose på, ellers ville der komme vabler.

På trods af at de var vel fugtige lod jeg det være – det var et sats.😃 

Resten af turen var ret god, godt med bakker men slet ingen steder at købe noget som helst spiseligt. Så det blev til et æble til morgenmad (havde ikke lyst til mysli med vand), og et lille stykke baguette til frokost med en kiks med chokolade.

Jeg skal ærligt indrømme at de sidste 8 km var hårde, for fødderne og stykket lige over hælen (ved ikke lige hvad det hedder).

Endnu en gang fik jeg opmuntrende beskeder fra familien, og tilkendegivelser om et snarligt gensyn.

Jeg har efterhånden været væk mere end 5 uger, og jeg har specielt efter opholdet på Orval tænkt meget på alle dem jeg har kær, og som jeg har “ladet i stikken derhjemme.” 

En helt ny følelse som jeg ikke erindrer, jeg har haft som voksen, at savne hjemmet og sine nærmeste selvom man kan snakke i telefon. Den fysiske kontakt, med kram og smil er blevet en værdi som efter corona kun er steget. 

Nogle vil måske sige at hjemve er lidt mærkeligt, for “jeg har jo selv valgt det.” 

Jeg tager det helt roligt, og jeg kommer ikke til at rejse hjem før, for jeg er så super privilegeret at jeg hele tiden selv bestemmer, samt at jeg kan ringe og skrive sammen med dem jeg savner.

Nok om det plader. 

Jeg kom frem lige omkring kl 17, og blev taget imod med åbne arme af Sylvie på gården.

Efter at have fået smidt skoene og den mad jeg troede jeg kun havde tilbage – lidt baguette og en dåse tun i olivenolie – så blev jeg faktisk helt blød om hjertet, da jeg så at jeg havde en Camembert, vel modnet og blød.

Jeg fik tilmed nogle friske tomater fra hendes have, og en lille kop kaffe. 

Ja folkens så bliver det ikke bedre. Jeg kan på ingen måde retfærdiggøre alle de stjerner jeg havde i øjnene, da jeg spiste noget så simpelt og lækkert, på anden vis, må jeg have fortjent det. 🙏🏻🙏🏻

Bad skulle der også til og så skulle fussellankene forkæles med den nye salve til trætte fødder, “trætte Pilgrims fødder” et af mine køb på Orval – godt nok lavet af et andet kloster. 

18 september 

Wisdom is the accumulation of feelings of success.”

– Jose Silva

Efter opslaget i dag som mine børn har stået for, kan jeg vist ikke benægte at hjemveen har meldt sig. 

Men hvad betyder min hjemve egentlig? Betyder det, at jeg stopper og kommer hjem? Eller betyder det, at jeg fortsætter?

Hvad er det egentlig, jeg skal bruge en hjemve til?

For mit vedkommende og i denne her situation, samt med tanken om hvad jeg har forberedt mig på.

Man kan vist roligt sige at den forberedelse jeg har gjort mig til den her tur, mere er af mentalt karakter end det fysiske.

Sikkert også derfor jeg har ondt i knæet, og skarp i mit hoved.

Hjemve er faktisk et brændstof til handling, som jeg vælger at bruge som motivation, til at nå målet. (Selvom målet i sig selv ikke er Paris, men hele turen så er afslutningen på min tur, Paris.)

Jeg har ganske få dage tilbage, kun 10 dage og det betyder at motivationen for at komme til Paris, er kun blevet større. 

Selvom jeg har kommenteret oplægget fra Silas, Philip og Sascha, så skal I nu alligevel have en stor tak, uden jeres støtte var jeg ikke taget af sted, Det er faktum. ❤️❤️❤️🤗🙏🏻

Lige inden jeg forlod Sylvies skønne gård, havde jeg udset mig en by 22 km derfra, hvor jeg kunne sove via Airbnb.

En relativt god tur, hvor jeg havde fornøjelsen af at få tilbudt både vand, snacks og mad af et par fra UK, i camper. 

En glad og venlig hilsen fra en modkørende cyklist.

Alt i alt en god tur, der kun blev bedre efter tippet om børnenes indlæg. Jeg måtte dog holde spændingen lidt hen, før jeg kom i sikkerhed fra den stærkt trafikerede hårnålesving, jeg endnu engang var i gang med at bestige.

Byen Vouziers havde det hele, møntvaskeri, utallige restauranter og supermarkeder, alt sammen noget jeg havde brug for.

Badeværelse og værelse hos Natalie og Roger.

Hos Natalie og Roger fik jeg værelse på 1. salen i deres palæ eller store og skønne hus, det er i grunden det mest spændende og givende at få lov at være gæst hos andre. Nu var der ikke det store udvalg (kun dette sted i nærheden), men jeg skal være ærlig at sige at jeg faldt for muligheden for massage. Natalie har sin egen natur-homøopatiske klinik i huset, så vi fik lavet en aftale.

Hun arbejder meget intuitivt, hvilket var fantastisk selv at prøve.❤️

19 september 

Turen frem mod Reims, altså dagens overnatning bliver noget af en prøvelse, for der er ingen hoteller, AirBnB, campingpladser eller lignende, og Wildcamp er ikke velset i Frankrig.

Ikke desto mindre vil jeg gøre et forsøg, og gå 25 km mod byen Bétheniville, på trods af at Politiet (Gendarmerie Nationale), holder til i nabobyen.

Jeg fik proviantere så jeg kunne klare mig og af sted med mig.

En af yndlings frokosterne på en bænk, før jeg blev samlet op af Ayoub.

Efter en 5-6 km var jeg nødt til at træde af på naturens vegne, heldigvis var der en lille rasteplads. Turen gik videre, men kun ti meter, for så stoppede Ayoub og tilbød et lift, helt til Reims.

Katedralen i Reims.

Den aftale jeg havde lavet for flere uger siden om ophold i Reims var først i morgen, så der skulle jeg finde en løsning!  Heldigvis blev det ikke til dumdristig wildcamp i politiets baghave.

Fortsættelse følger… 😉

Lidt ekstra billeder.

Tomme vaskehuse.

6 kommentarer

  1. Fantastisk tur du er på ,dejlig læsning
    Skønne billeder.
    Du skulle overveje at få turen udgivet i bogform ❤️❣️

    1. Hej Maria
      Sjovt du nævner det, den idé er du ikke ene om. Ingen tvivl det kunne være sjovt, så kan jeg måske også få mere med 😃😃 alle de finurlige historier eller møder jeg har måtte undlade.
      Jeg vil ikke afvise det hvis chancen byder sig.
      Tak for følgeskabet🙏🏻

  2. Taknemmelighed🤗
    Et ord du bruger ofte i dine fantastiske rejseberetninger.
    Et flot ord, der omhandler det holistiske (hele) menneske❤️

    Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt dig og for at få lov at følge dig på rejsen til Paris 🙏🏻

    Pøj pøj det sidste “lille” stykke😉

    Vi ses ved Tissø ❤️🇩🇰🍺

  3. Det er super forfriskende at læse om dine oplevelser😃Det er godt skrevet og flotte billeder👌I love it❤️

    1. Hej Henrik 😃
      Mange tak 🙏🏻
      Tak fordi du følger med
      Det glæder mig at det gør gavn
      Vi ses på mandag 😳🤣

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *