Refleksion er nu en lidt sjov størrelse, for hvordan reflekterer man over 7 ugers spændende vandring fyldt med utrolige oplevelser, fantastiske mennesker og lærerige situationer.
Hverdagens charme og gensynsglæden til familie og arbejde har helt klart haft en stor betydning for de første 14 dage efter hjemkomst fra en begivenhedsrig tur.
Jeg må jo bare erkende samt være dybt taknemmelig over alle de utrolige oplevelser og spændende mennesker, jeg har fået lov til at gøre bekendtskab med.
Det er med ro i sjælen at jeg kan sige, at jeg på ingen måder vil have lavet noget om eller gjort nogle ting anderledes. Jeg har fået alt det ud af turen som jeg kunne drømme om, uden tvivl har jeg også fået meget mere end hvad jeg kunne tænke mig til eller forestille mig og jeg er ikke et sekund i tvivl om “at rejse er at leve”.
Hvordan er det så man lever når man ikke rejser hele tiden på store vandreture? For hvis “at rejse er at leve”, dør man så når man ikke rejser? 😃
Selvfølgelig gør man ikke det, der er heldigvis mange måder at rejse på og en af måderne er som jeg har gjort det med min tur til Paris. Den fungerede for mig, og var det helt rigtige lige præcis nu og på det her tidspunkt.
Rejse kan også ske i hverdagen med micro camping, eller spontan shelter tur en tirsdag, det kan også være noget så simpelt som at dreje til højre hvor man ellers plejer at køre lige ud.
I bund og grund handler det jo om at bryde hverdagens almindelige struktur og sætte lidt krydderi og eventyr ind i hverdagen. Det er jo trods alt hverdage vi har flest af. 😉🥰
En af mine refleksioner som bliver ved med at spille en lille film i mit hoved og som jeg fortsat er dybt taknemmelig for, vil jeg meget gerne dele med jer.


I forbindelse med planlægningen af turen har jeg kun kigget på satellit kort over områder jeg skulle igennem, byer jeg skulle møde, seværdigheder jeg skulle besøge og kultur som jeg skulle opleve.
Når virkeligheden den rammer og jeg går gennem en lille by eller en dal eller en skov eller for den sags skyld en lukket vej hvor jeg er nødt til at vende om, så bliver jeg mindet om hvor uforudsigelig vores liv er, hvilket også er noget er det smukkeste vi oplever, det giver os netop muligheden for at vokse og udvikle os som mennesker samt udvide vores horisonter og nogle gange skabe nye oplevelser.
Jeg tror ikke at det er meningen at vi skal kende alle svar, tror heller ikke at det er meningen at det skal være nemt og bestemt heller ikke at det er meningen at ting skal være uden hindringer, så når jeg tænker tilbage på min tur og på alle de små forhindringer der har været, ændringer på planen samt alle de fantastiske møder jeg har haft med folk jeg ikke kendte, så føler jeg en kæmpe længsel til at fortælle verden hvor fantastisk det er og hvor heldige vi er, når vi ikke kender svaret, eller at planen går en anden retning.
Når jeg kalder det plan a, b eller c eller første anden eller tredje forsøg er det min måde at forholde mig til at der er en ændring. I virkeligheden er der ingen ændring det er bare sådan tingene er.
Eller som Rudi fra Prüm sagde “ Det har hele tiden været planen du skulle komme i dag selvom du troede at det først var i morgen” efterfulgt af “du er mere end velkommen”. 🙏🏻🙏🏻
Jeg har heldigvis ikke travlt med at min refleksioner skal være overstået eller færdige. Jeg bliver dagligt påmindet om gode refleksioner fra min tur, og heldigvis er jeg omgivet af mennesker som har haft stor interesse for min tur, så jeg får lov at genfortælle og se tingene fra nye sider.

Som jeg har nævnt før, har jeg fornøjelsen af at holde et foredrag om min tur til Paris på Tissø Vikingecenter den, 7 november klokken 19:00 til 21.
Hvilket jeg glæder mig umådeligt meget til, glæder mig rigtig meget til at dele mine oplevelser, mine refleksioner, og min store kærlighed for at rejse, og for at opleve samt at forelske sig i livet på en ny måde.
Alle er naturligvis velkommen, der er dog begrænset antal pladser så billet er nødvendigt.
Endnu engang mange tak til alle jer der har fulgt mig i tykt og tyndt, og som har været så søde og skrive kommentarer både her fra Danmark og fra udlandet. Det er meget værdsat af hjertet tak.
Vi ses 7 november🤗
Glæder mig 🔥
Refleksioner og eftertanke.
Vi er flere, der bør gå linen linen ud og turde springe ud i – ny boldgade og være uvidende om det kommende.
Mange af os er låste af forpligtelser og/eller forventninger, som kan være udfordrende. At bevæge sig – en anden vej, kræver mod, og det er ikke alle, der har og/eller tør den.
Det er flot, at du fortsatte trods forhindring med bentøjet allerede fra start. Andre udfordringer har der været, men løsninger fandtes altid og målene blev nået. Det er fantastisk at være hjemkommet med så mange erfaringer og bekendtskaber i bagagen. Eftertanken/refleksionerne er givtige for fremtiden, og jeg tænker, at det nære også kan rigtig meget, når man er på udebane.
Rigtig godt gået…..
Velkommen og på glædeligt gensyn!
Tak Taimi for din reaktion, og ganske rigtig ikke alt er for alle, og heldigvis for det. Det er naturligvis ikke uden hindringer og uden forpligtelser, dem har de fleste hvilke giver en form for begrænsning. Der er dog altid en vej hvis der er en vilje.
Modet til at springe ud i det ukendte er heller ikke for alle, også det er som det skal være. Det rette spørgsmål, der skal stilles, er derimod om det er for mig?
Ses snart 🙏🏻