Jeg er gået i kloster

13 september 

Efter den hidtil koldeste nat på 9 grader, hvilket også er første gang jeg har måtte lyne min sovepose sammen. Indtil nu har den kun været brugt som dyne. Så var jeg klar, klar til at “gå i kloster.” 

Jeg fik lynet de lange bukser på, (mine bukser kan blive til shorts, ved at lyne buksebenene af, og omvendt,) hvilket også var første gang de var på, siden de blev pillet af, den første dag til frokost.

Teltet var igen plaskvådt og min lille mikrofiberklud, som ellers havde klaret jobbet nogenlunde, var blevet væk. 

Teltet blev pakket inkl. en liter vand, og så måtte jeg finde en måde at få det tørret på, når jeg kom frem.

Det lånte ølglas og strømstikket, som jeg havde lånt, blev pænt afleveret tilbage, og så var det af sted.

Første stop var et lille bageri i byen 2-3 km derfra, som den søde dame anbefalede.

En tiltrængt kop kaffe, almindelig croissant samt en med chokolade og creme blev bestilt, ud over det fik jeg også en lille snitte med abrikostærte.

Hvilket jo nok er min absolutte yndlings frugt, med dens friske sødme og et lille strejf af citrus, her lagt på en sprød mørdej bund med lidt bagt creme, prikken over i’et er finessen med et tyndt klar lag af géle, kun lige nok til at få tærten til at skinne og holde den frisk.

Som I sikkert har fanget, er jeg meget begejstret og taknemmelig, for at hun valgte lige netop den til mig.❤️

Fuldt ladet op med energi og taknemmelighed, var turens 18-20 km bare en smuttur.

Frokost blev en hurtig indskydelse da jeg kom forbi denne Boghandel og smørrebrødsbutik i ét, jeg var fan før jeg gik ind. 

Efter besøget med den yderst charmerende kvinde, der havde fået den skønneste idé at kombinere sine to passioner i sit eget hus og ovenikøbet gå derfra med en velsmurt sandwich i baguette, kunne det næsten ikke blive bedre.

Skæbnen eller hvad man skal sige gjorde at jeg gik forkert (i hvertfald i følge den rute på Google), og jeg kommer forbi nogle heste, den første er nysgerrig (generelt er dyrene, heste og køer lidt bange for min rygsæk med sølv underlaget), men den ville snakke og fik lidt ekstra langt græs.

Den næste, som jeg desværre ikke fik billede af, var også nysgerrig med søgte øjenkontakt, hvilket jeg ikke har prøvet før.

Jeg bukkede for den og lod den komme til mig når den var klar og accepterede mig. Den fik ligeledes lidt langt græs, og jeg kunne se at den havde blå øjne, den her flotte brune helt med beige plamager.

Da jeg sagde tak for snakken og bukkede igen, begyndte den at løbe lidt frem langs stien og så op af bakken væk fra mig, alt i den lavede hop med bagbenene et par gange. For hvert hop den lavede udløste også en god prut, hvilket fik hele episoden til at virke super komisk. Hesten afsluttede med at stille sig et stykke op ad bakken med hovedet bag ved et træ.

Hvis der er nogle heste-kyndige der læser dette, vil jeg sætte pris på en forklaring, andet end at den ville fortælle at den var fuld af l… gas.

Vejnavnet til Orval
Min smutter til Frankrig.

Lige inden jeg kom til Orval, var det et længere stykke vej som grænsede op til Frankrig via en å, så jeg var en lille bandit lige og smutte over grænsen efter fransk vand 🙏🏻😊.

13- 14 -15-(16)  september

Opholdet her på klosteret bliver ikke i kronologisk rækkefølge. 

Ved 16:00 tiden den 13 september, nærmede jeg mig Orval klosteret, først kom godset som er privat og ikke i sammenhæng med klosteret, dernæst Brasseriet “Skytsenglen” som har Orval’s produkter som tema.

Mit kammer, (i vinduet kan Notre Dame kirken lige skimtes.)
Notre Dame kirken

Derfra kunne Notre Dame kirken ses og dermed klosters ydre mure.

Jeg gik lidt rundt omkring for at finde indgangen til gæstehuset, til sidst måtte jeg spørge en ansat, som ikke kunne engelsk, heldigvis forstod jeg nok til at gå i retningen af “det modsatte hjørne” og “ind af den sorte port”.

Den lille gårdhave ved indgangen

Indgangen var også indgangen til museet, så en ansat som alligevel skulle over i gæstehus afdelingen (det var der, han arbejde) kunne hjælpe.

Da jeg trådte ud på den lille gårdsplads, stoppede mit hjerte for et kort øjeblik og mine øjne blev lettere fugtige, (det må være den høje luftfugtighed i området).

Jeg kan umuligt forklare eller beskrive, hvilken følelse af taknemmelighed og glæde jeg havde. Med det gik det op for mig at jeg var her, jeg var lige her på klosteret Orval som jeg for 27 år siden havde ønsket at opleve, da jeg blev bekendt med at det var muligt at besøge og overnatte på et kloster.

Eftersom at der var en del i kø ved in-checkning, og det faktum at jeg som den eneste snakkede engelsk, var herren sød at hente min nøgle og vise mig rundt og forklarede det basale. Overalt på gæstehusets område var det stille område, på nær de få små lokaler hvor der kunne føres samtaler, dette galt også udenfor i den store gårdsplads, og værelserne.

Snakke Chatollet har fået mundkurv på.

Nu kommer det nok som et chok for de fleste, det er faktisk ikke svært for mig at være stille, og trives ganske fint med det.

I venteværelset, som støder op til spisesalen, var stedet hvor det var muligt at sidde og læse, få en kop kaffe eller te og selvfølgelig vente på at dørene til spisesalen blev åbnet.

Orval smøreost til morgenmad (kan ikke købes)

Spisesalen, som mere eller mindre minder om en riddersal, var dækket pænt op med borde langs væggene, således at man havde ryggen til væggen, samt to borde i midten af rummet hvor der er dækket pænt op på begge sider af bordet.

Orval ost i dejlige tykke skiver.

Salen kan rumme 60-80 mennesker, og der var dækket op med en Orval øl (uden label), ost i skiver naturligvis Orval, dejlig brød, smør, friske røde æbler og en stor skål med blandet salat.

Der gik millioner af følelser gennem mig, for lige præcis det her øjeblik havde jeg set for mig.

Èn ting jeg ikke havde set for mig, var faktummet at jeg som udgangspunkt taler dansk og engelsk, forstår lidt tysk og lidt fransk, men taler det ikke. 

Hele den her weekend var på fransk. Selvom at det var i stilhed, var der alligevel flere gange hvor lidt franskkundskab havde været en fordel, heldigvis lå størstedelen af ordveksling i forbindelse med mad, så jeg klarede mig. 😊

Tanken om opholdet her på er et fremmed sprog, vel og mærke uden at kende det, fik et skævt lille smil på mine læber og jeg kunne mærke varmen i mit ansigt, mens jeg sad og spiste det første måltid her på Orval. ❤️🙏🏻

At menuen så lige er som den er, det er helt perfekt igen.

Havde der ikke siddet andre mennesker ved siden af mig, specielt alle de fremmede mennesker, så havde jeg nok flabet en lille tåre af taknemmelighed og fryd.

Normalt vil 30 minutter være kort tid at spise i, men det var tid nok til at spise, kigge rundt og observere samt bare mærke den her stemning, hvor måltidet mere eller mindre foregik i stilhed, på nær underlægningsmusikken af panfløjtemusik, så vidt jeg husker. 

Den bedste måde for mig at beskrive den her situation, er uden tvivl at jeg er i totalt taknemmelighed og kærlighed for denne oplevelse.

Jeg suger hvert et øjeblik ind, der er ingen tvivl om at mit ophold her på klosteret ikke vil blive beskrevet fuldt ud, ihvertfald ikke i denne omgang. Det ville kræve meget mere tid, både med refleksion, formulering og flere indlæg.

Andre aktiviteter som jeg deltog i under opholdet.

  • Totalteater af deltagende over salmer, de brugte ruinerne som scene, og de 10 medvirkende havde hver deres lille salme at fortælle. Som sagt forstår jeg lidt fransk, men det jeg fik mest ud af var stemningen, for de var gode til at udtrykke følelserne i handlingen/skuespillet.
  • Oppe på bakken i skoven ligger der en lille kirke, hvor der var god udsigt.

Det passede lige til en søndags gåtur, så jeg ligesom var klar til vandreturens fortsættelse dagen efter. En lille hyggetur i skoven på små 8 km.

Smukt, det var den på sin helt egen specielle måde.

Reglsætter for Cisterciensere munke orden

Eftersom at den lå på Orval’s private område skulle der en nøgle til, ikke til kirken men til området som var låst af, heldigvis kunne den søde og hjælpsomme dame forstå mine usammenhængende gloser. Jeg forstod derimod godt hendes franske forklaring om drej til venstre ved bierne og følg bakken til kirken osv.

  • Jeg fik også muligheden for at (tale) med en af munkene, Dom Denice. Det var en rigtig god oplevelse. Siger ikke så meget om det her, og lader den del være privat.
  • Rundvisning på bryggeriet, som var gratis for boende i gæstehuset (uden at drikke øl efterfølgende havde lige fået til frokost.😊)
  • Besøge museet og ruinerne hver dag, som også var gratis for boende i gæstehuset.
  • Ellers sidde i solen på den store gårdsplads, og meditere (slappe af).

Trods den stille adfærd her på stedet, blev jeg alligevel mødt med nysgerrighed fra ligesindet og deltagende på stedet. I forbindelse med borddækningen til om aften (foregik lige efter frokost), blev jeg spurgt ind til min tur og årsag til tilstedeværelsen på Orval. 

Snakken gik frem og tilbage på “Franlisk” (god blanding af fransk og engelsk.) 

De foreslog mig at besøge klosteret tæt på Reims, (som laver chokolade) de var læg brødre/søstre til Orval og Cisterciensere orden.

Jeg kan næsten ikke lade være med at være begejstret over dette sted.

En ting er selvfølgelig den ro der er omkring selve klosteret, dagligdagen (opholdet), og den måde det er bygget op.

Samt det faktum at alt mere eller mindre foregår i stilhed. 

Så er der hele det spirituelle aspekt omkring stedet, og der er ingen tvivl om at historien bringer sit perspektiv med ind i det, ligesom deltagerne så sandelig også gør det, hver især og sammen.

En broget flok er måske et meget godt synonym for hvem der deltager på dette sted. Jeg kunne ikke lade være med at være mere nysgerrig på hvilke slags mennesker der kom her, mig selv inklusiv.

Der var en topchef inde fra UNICEF, der var flere direktører blandt andet en fra en mindre medicinalvirksomhed, der var helt almindelige mennesker, mig selv, der var folk med en håndværksmæssige baggrund, eller som havde arbejdet inden for plejesektoren,  personpleje, hjemmehjælp, sygeplejerske og lærere. Det var nogle af de få, jeg stiftede bekendtskab med. 

Så hvem er det egentlig der kommer på et retreat ophold på et kloster i Belgien, ud over en tosset dansker med hang til øl og ost og spiritualitet. 

Mit bud er mennesker som rummer stor næstekærlighed, respekt for medmenneskelighed og som også har en forkærlighed for en spirituel tilgang til vores tilværelse. Om den er stærkt religiøs eller på anden måde har en tilgang til et højere jeg, er som så.

Vi har alle brug for en form for ro i en hverdag der for de flestes vedkommende kører med 180 i timen. En ro som dette sted rummer, findes ikke alle steder, derfor tror jeg at det er et sted der har sået frø i manges hjerter, inklusiv mig selv.

En ting er helt sikkert, det var første gang jeg besøgte Orval klosteret, og det er ikke sidste gang.”

Lidt ekstra billeder.

Den lukkede gårdhave

3 kommentarer

  1. Fantastisk, Lars 🙏🏻❤️

    Tusind tak for at dele 🤗

    Jeg kunne godt bruge et ophold på det Orval kloster😉

    1. Hej Leo, sjovt du siger det, det var lige min tanke.
      Du var uden tvivl med i overvejelserne, hvilke også er årsag til din “gave” du har fået 😊🤗

  2. Smukt! ikke bare visuelt, men hele oplevelsen..
    Og tak til Sacha for det kæmpe arbejde med at vidrer formidle det hele, det er virkeligt flot !

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *