22 september

Dagen i dag er helt særlig for mig, og har de sidste 8 år haft en endnu større betydning, det var nemlig min mors fødselsdag, hvilket jeg har brugt på at ære og sendt en ekstra tanke til dem jeg havde kær. At vågne lige her på dette sted, omgivet af skønhed af naturen og med en oplevelse rigere samt chokolade, så var kimen lagt til en god dag.
Efter en god nattesøvn, mave fuld med dejlig mad og opladning af batterier bogstavelig talt, så var jeg klar til at tage turen mod Paris.

De næste par dage vil være lange hvis jeg skulle nå Paris, efter min lille afvigende tur til klosteret i Val d’Igny. En oplevelse jeg ikke ville have været foruden, hvilket også var grunden til at jeg, på trods af tilbud om gratis kost og logi, ønskede at kompensere for mit ophold. Det bragte naturligvis både glæde for mig og for nonnen som var min kontaktperson. Taknemmeligheden gik begge veje. 🙏🏻🙏🏻
Med tasken fyldt med belgisk god øl, brød, kloster ost og chokolade, var jeg klar.
De næste par dage frem til Paris, var muligheden for overnatning i Hotel, Airbnb eller på anden vis indendørs ikke muligt, der var sågar heller ingen campingpladser.
Vejrmeldingen havde sagt lettere regn, lokale steder og havde det været i Danmark, så vidste jeg at der var 100% chance for regn. Heldigvis er det her i Frankrig, så muligheden er der, men sandsynligheden for meget regn var ikke stor.

En lille lækker frokost i ro og mag, på ladet af en forladt halmvogn.
Tomaten fra Reims, samt en ost købt i Val d’ Igny klosteret butik, skulle fusioneres til lidt frokost, for at se om det smagte godt sammen.
Et sikkert hit, på Cafe Ladvognen, var tomatens sødme og smag virkede helt frugtagtigt, også havde den tilmed en flot rød/orange farve. (Botanisk set er tomat også en frugt, sååå deeet.) 🤓
Turen gik videre, selvom fødderne havde mere lyst til at slappe af, for de var lettere ømme.
Jeg blev ved med at tænke på, at jeg ikke havde nogle planlagte overnatningssteder, og det der drillede mig mest var at den direkte rute til Paris havde nul muligheder for overnatninger, ikke én.
Jeg begyndte at tælle dage på fingrene og kigge på kortet, efter det totale antal km, lige med det, kom ideen til mig.
Jeg tager toget til Meaux fra Chateau-Thierry for at komme lidt tættere på Paris og øge mine chancer for steder at overnatte.
Ser den smukke katedral i Meaux (og nej, jeg har ikke set nok katedraler. 🤓😃)
Nu når jeg har lidt ekstra tid i Paris, så afbestiller jeg det lidt dyrere hotel dagen før afgang til DK, til fordel for 2 overnatninger på Airbnb og sparer 100 kr.
Eftersom at jeg har brugt en del flere penge på overnatninger, end forventet, så bliver de sidste 3 dage inden Paris på wildcamp manér.
For at “planen” skulle lykkes, skulle jeg:
- Til Chateau-Thierry, en tur på 24 km ud over de i forvejen 18 km jeg havde gået!
- Samt en overnatningsmulighed i Chateau-Thierry for natten!
Planen var god, trods den forlængede afstand. Stedet her havde hverken busser eller særlig mange biler og næsten ingen byer eller huse, så muligheden for hjælp var meget lille.
Men med et, var der en kvinde, lidt ældre end mig vil jeg skyde på, der stoppede sin firehjulstrækker og gav mig et lift på 8-10 km til en by tættere, hvor hun boede.
Der var håb for planen, også selvom at der fortsat var brug for lidt hjælp og held. Jeg fortsatte med at gå fra den lille by, for jeg manglede fortsat 15-18 km, for at være i Chateau-Thierry.
Efter en lille times tid, var jeg igen heldig, en venlig sjæl stoppede op.
Han havde kort tid forinden passeret mig, men vendt om for at høre, om han kunne hjælpe.
Han kunne på ingen måde engelsk, ligesom kvinden i firehjulstrækkeren, så den franske parlør måtte pudses af, samt googleoversæt, længe leve.
Han kørte mig helt til hjertet af denne smukke by Chateau-Thierry.
Jeg fik fundet et billigt sted at sove og lavet planen færdig.
Efter lidt shopping af mad (mælk og baguette), kunne jeg tjekke ind i hvad der skulle være en lejlighed, udefra så det virkelig skummelt ud og faldefærdigt.
Den var god nok, den var dårlig, ej det var helt fint for mig til den pris. (under 50% af alm. værelser.)
Jeg kunne godt se bort fra at der var beskidt, badeværelset lugtede indelukket, (der var ingen ventilation) og der var skimmel i stuen.
Jeg skulle spise, bade og sove samt skrive, så det var ok for én nat. (Men ingen anbefalinger herfra.)
23 september
Morgen startede gråt i gråt, med store “fine” skyformationer i det fjerne. Lejligheden lå næsten lige ved togstationen.
Turen til Meaux tog kun 52 min, så at jeg var 46 km tættere på, gav mig en ekstra dag i Paris.

Efter et lille besøg i Meaux Notre Dame Kirke, fandt jeg et muligt naturområde 15-18 km derfra og ca 8-10 nord fra Disneyland Paris.
Området var fyldt af vejarbejde og ændringer af veje, de fleste fulgte jeg, lige på nær én hvor de med skiltningen og hegn mente at jeg skulle gå tilbage og en omvej på ca 5-8 km.
Det kom ikke til at ske, så mens de hårdtarbejdende håndværkere var meget optaget, skyndte jeg mig en lille “smutvej” forbi dem.
Det grålige vejr havde efterhånden indhentet mig, og støvregn blev til småregn. Det forventede naturområde, som skulle have været dagens overnatningssted, var på ingen måde anvendeligt, så jeg fandt hurtigt et andet, som desværre heller ikke var brugbart, da jeg kom frem til det.
Regnen havde nu taget til, og raderen sagde, at der ville være et ophold i regnvejret om ti minutter.
En lille pause i “skyggen” eller læ, af et dejligt stort træ blev brugt på at få vand, at drikke vel og mærke, samt lidt energibar.
Ikke langt fra det store “pause træ” lå et naturreservat, hvilket betød et muligt campsted.

Jackpot efter 3. gang, lige i kanten af en dejlig sø, slog jeg lejre.
Lejre og Lejre var måske så meget sagt, men teltet kom op og jeg havde en tanke om at snuppe et fodbad i søen og lave lidt mad.

Regnen kom igen og havde ikke tænkt sig at forsvinde lige foreløbig, så det ud til.
Jeg fik lavet lidt mad, det blev til den sidste frysetørret af slagsen, samt en lille øl ‘Chimay blond’ også en trappist øl ligesom Orval’s.
Aften bød ikke på så meget mere end vejrudsigten, hvilket sagde regn de næste 5 dage 😳
24 september
Regnens dejlige trommende lyd på teltet, er virkelig en af mine yndlings ting, ligesom regnens tromme på et trapez plade tag. For mig er den afslappende og meditativ, det mindede mig om barndommen hvor vi sad på den overdækkede terrasse under vinrankerne og hørte regnens lyd tromme på trapez taget.
Ikke desto mindre mister det lidt charmen når det også er ens vækkeur kl 4 om natten (eller deromkring), det var nu ikke trommelyden der var årsagen, til at charmen forsvandt, derimod kondensen inde i teltet der dryppede ned hver gang en regndråbe ramte teltet i det kraftige regnvejr.
Jeg faldt dog i søvn igen, efter at have tørt teltdugen indvendigt, samt tjekke vejrudsigten som gav mig et lille håb om at pakke teltet ned i tørvejr kl 6:20.
Uret blev stillet og tiden passede næsten. Jeg havde forinden pakket resten af rygsækken inkl. mit nu lettere fugtige og lidt våde udstyr.
Efter kun 5-6 min var alt pakket sammen og jeg var i fuld vandtæt montering, så godt som det nu kunne lade sig gøre.
Desværre var græsset og det krat jeg skulle igennem drivvådt, hvilket jeg så også blev.
Krattet jeg kæmpede mig igennem, som en anden prins Charming, for at komme til Tornerose, forbliver en oplevelse jeg sent vil glemme!
Håbet om at “Tornerose” eller bare en bager nu var tættere på, ville få mit ellers altid malede smil på mine læber igen.
Desværre mødte der mig noget jeg ikke på nogen måde havde forudset.
Turen væk fra søen gennem en halv høj græsmark samt turen gennem det våde krat, i tusmørke, plus den lette regn, der igen på ny, var startet. Ja så var jeg våd, godt gammeldags våd, skoene var våde, drivvåde, resten var bare klamt og fugtigt.

Mødet med godt og vel 2,5 km vej og sti med spredt affald af alle slags, kemi, byggeaffald, butiksaffald, fra husholdning, haveaffald og alt der imellem. (Jeg har kun taget ét billede, for jeg vil ikke have at det skal være alt for dominerende, og på nogen måde ændre mit billede på denne fantastiske tur.)
Jeg blev oprigtig ked af det, ikke at jeg fældede en tåre, men der blomstrede en lille Greta Thunberg op i mig, blev nok lidt forarget. (Så har jeg også prøvet det.)
Der var uden tvivl skåret i mit glansbillede af Paris, hvilket også er fint, det hører sig til og skal vel også “omfanges” eller tages med.
Kl 9:30 ca var jeg kommet frem til den tætteste bager (ja det var målet), det øger motivationen.
Desværre var der ikke noget sted at sidde og evt. få varmen eller få varm kaffe.
Min plan om 3 dages wildcamp havde ikke helt den samme Pondus, hvilket fik mig til at overveje næste skridt.
- Tanken om flere lettere dyre overnatningssteder pga konstant regn.
- Faktummet, at jeg nu var blevet kold og våd, og havde brug for både varme og et sted at tørre alt igen.
- Hvor langt var det endelig, jeg ville gå mentalt ikke fysisk?
- Hvor ekstrem skulle det være? Det var jo ikke en overlevelsestur!!
Den der kan nøjes, har nok. “
Turen indtil nu har været fantastisk og jeg har virkelig været velsignet med alt godt, jeg var stolt af min præstation og taknemmelig over alle de utrolige fantastiske oplevelser, samt den opmærksomhed og kærlige kommentarer jeg har modtaget fra alle der har fulgt mig.
Efter en bus der kørte lige foran mig og jeg fik den indhentet længere væk på dens rute, (ja jeg løb med tasken på) og passeret en lukket park, samt løb fra en Seberien husky i lege humør. Så var jeg på vej til nærmeste togstation for at tage til Paris Gare du Nord, og gå de sidste 5 km til Eiffeltårnet.
Da jeg satte mig i toget, åndede jeg lettet op, jeg var tilfreds, glad, våd, kold og træt.
Jeg afviser ikke at jeg lige blundede lidt af vejen.😉
Jeg er ikke stolt af næste trin, men McDonald’s havde varmen og noget varmt at spise og drikke, at en eller anden grund købte jeg en ekstra burger udover min mcMuffin, hvilket så kom en tigger tilgode, han stod og fumlede med pengene der ikke var der i lommen da han skulle til at taste sin ordre ind på bestillings tavlen.
Han kiggede først på mig og så på den urørte burger, og så på mig igen. Jeg nikkede med hovedet og gav den til ham, sikker på han fik mere glæde af den end mig.
Jeg fik samtidig lavet en booking for natten samt gav familien besked, ikke fordi de ikke kunne finde ud af hvor jeg var.
Jeg har hele tiden haft en GPS på mig, så de hele tiden har vist hvor jeg var.

Efter ca 2 timer var jeg ved Eiffeltårnet, på trods af at det mindst er 30 år siden at jeg var der sidst, så lignede tårnet sig selv, dog havde byen fået en ansigtsløftning eller nok nærmere en degradering.
Byen var fortsat i OL “tøjet” og der var politi alle vegne samt bevæbnede styrker, samt OL bannere alle steder.
Eiffeltårnet var også blevet pyntet med de 5 OL ringe, og så var der lavet glas mur og adgangskontrol, så selv om jeg ikke havde rygsækken på mere (havde fået lov at sætte den på hotellet), så kunne jeg ikke komme helt hen til tårnet og rører for min lille lommekniv havde jeg fortsat på mig.
Trods at jeg var kommet til Eiffeltårnet og dermed færdig med “Turen til Paris 2024″, så gik jeg tilbage til hotellet og checkede ind.
Jeg åbnede hele min taske og pakket alt ud uden undtagelse.
Tog et varmt bad og fik skiftet til mine helt nye og ubrugte uldsokker. Ja, jeg har gået med dem i tasken uden at bruge dem før nu. Med vilje.✅
Det kan næsten ikke beskrives hvilken fornøjelse og forløsning det giver, når ens tæer har været våde og kolde en halv dag, men tro mig det var det hele værd. 😊🥰
Efter nye sokker i lettere fugtige sko, var jeg på vej til Notre Dame kirken for at se den og sidde og mærke roen og atmosfæren samt sætte et punktum for min rejse.
Meeen, som resten af Paris, så var der lavet en mur rundt om den, men en mur der holder folk væk, pga renoveringsarbejde på katedralen frem til december. Godt det ikke var den jeg skulle røre for at “fuldføre”. 🤣🤣

Jeg blev i Paris til den 26, hvor jeg fløj hjem.

Den endelige “berøring” af Eiffeltårnet skete den 25, og ja i regnvejr 🤣
Dragende i Paris var også fyldt med gode oplevelser og spændende møder med mennesker, som kan nævnes:
- Jeg så et hav af kirker i Paris, katedraler, Notre Dame kirker og ikke mindst Bastillen i Montmartre.
- (EL-)Cyklede tværs gennem Paris gader, hurtigere end metroen kunne (havde en aftale til massage 😉)
- Delte værelse med en fransk faldskærmssoldat, vi havde meget at tale om.😉
- Mødte en canadisk fotograf på Starbucks, som snart kommer til DK.
- Og meget mere…

Der er uden tvivl mange gode øjeblikke og pudsige historier som ikke er kommet med i min fortælling her, måske det finder dagens lys en dag.
Når hverdagen igen starter og jeg har fået en mundfuld “frisk dansk luft”, så vil jeg ikke afvise at der måske kommer et refleksions indlæg eller to.
Hvis der skulle være nogle, som kunne tænke sig at høre om turen fra et lidt andet perspektiv, så har jeg sagt ja til at holde et foredrag om Turen til Paris 2024.
Det vil finde sted på Fugledegård Tissø vikingecenter torsdag d. 7 november kl 19. Mere info vil der komme på forsiden, når tiden nærmer sig, og på Vikingecenter.dk.

Til allersidst.
Jeg har haft en spændende og meget berigende tur, fuldt med oplevelse, spænding, grænseoverskridende handlinger og oplevelser, indsigt og en kæmpe glæde i at dele det her med jer.
Af hjertet, stor tak til Sascha for det kæmpe store arbejde, hun har lagt i, at være med til at forvandle mine ord til handling, der giver mening for andre end mig. Og tilmed lægge små fine appetitvækkere op på Facebook gruppen med link, tak min skat! 🙏🏻❤️
Til alle jer der har fulgt med på min tur og især taget jer tiden til at skrive et par ord, 1000 tak, det har betydet meget og været dejligt med jeres feedback.
Det er dejligt at indlæggene har været til glæde og inspiration for så mange, det har været dejligt at høre.
Til dem der har opfordret mig til at lave turen som en bog eller podcast, så må tiden vise hvad resultatet bliver, tak for opfordringen. ❤️🙏🏻
Lidt ekstra billeder.



Du for stor tak for den fortælling om fra Holmstrup til paris !fantastisk”
Velkommen hjem , respekt for dig , der har gennemført denne tur , du er bare for sej Lars, godt gået
ups
Kære Lars
Det har været en fantastisk oplevelse at følge dig. Det er flot, du har gennemført og så helt alene. Jeg fornemmer, at I brødre har en udlængsel. Michael med sin sejltur og dig med din vandretur. Jeg er stolt af jer. ❤️❤️❤️
Velkommen hjem igen
Dejligt at kunne følge med på sidelinien , man bliver jo fanget af at læse om din tur
Du er sku sej 💪 ❤️❣️
Tak for turen, Lars🙏🏻❤️
Fantastisk læsning og smuk lydfil🤗
Glæder mig til en “replay” ved Tissø 7/11👍😃
Vi ses forhåbentlig snart derude🔥
Velkommen hjem til Dinamarca🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Smukt Smukt smukt ! skønne fortællinger, oplevelser, inspiration, og ja glæde.. Velkomenhjem brormand, og godt gået!
FANTASTISK LÆSNING FRA FØST TIL SIDST..
Velkommen hjem, Lars 🇩🇰 Jeg kommer virkelig til at savne at læse dine små anekdoter og beretninger om din tur! Det er jo vildt, hvad du har fået af oplevelser såvel mentalt som fysisk 🥰
Jeg hepper på at du en dag udgiver en bog om dine “gå-ferier”! Så vil jeg være den første, der står uden for boghandleren og køber din bog 😃
1000 tak for alle jeres kommentarer og lykønskninger, det er ganske overvældende. Jeg har uden tvivl nydt min tur fuldt ud og har “rygsækken” fyld med fantastiske oplevelser gode minder, men en af de bedste ting er også at I har taget det så godt i mod med opfordringer og des lige.
Af hjertet
Tak ❤️🙏🏻