19 september
Ayoub, er far til to små, på to og fire år og er en hårdtarbejdende stilladsarbejder. Alligevel havde han overskud og mod til at samle en vandringsmand op. Sikke et held for mig, for vi havde en fantastisk dialog og vendte alt fra religion, børn (livets mirakler), kærlighed og filosofi, (selvfølgelig også mad).

Han var på vej til arbejde, alligevel prioriterede han at vise Reims fra den absolut smukkeste måde, nemlig med katedralen i fokus. Set fra syd, så den voksede op i gaden og dannede entre. Der blev jeg sat af på trods at dyttende bilister bag os og grønt lys i krydset hvor han skulle dreje for at komme til hans destination uden for byen (arbejdet).
Vi skildres hurtigt og jeg nåede at få tak for alt, alligevel har jeg en større følelse af taknemmelighed for ham.
Udover hans venlige gestus med lifted og den berigende samtale, så gav han mig det dyreste han har.
His time and respect.
Thank you, Ayoub
From the bottom of my heart.🙏🏻🤗
Jeg startede med at lande i Reims og prøvede at forstå at jeg var her.
En halv time foran Katedralen, og jeg var klar til næste eventyr.
Katedralen har min fulde opmærksomhed og fik venligt samme respekt og stillesiddende session som Dom i Köln.

Jeg var et par dage forinden blevet mindet om Jenne d’Arc’s relevans til katedralen og Reims af en god ven, så det skulle jo lige undersøges.😉
Smuk og spændende katedral og imponerende syn.
Fik da også tændt et langt lys, og mindes dem vi har kære.

Efter et par mislykkede forsøg på at finde et værelse, mødte jeg en englænder som havde fået værelse, et af de steder jeg var for sent ude. Han var ved at finde en plads til sin motorcykel, og snakkede kun engelsk, så det var lidt svært at forklare hans situation på fransk til de andre franskmænd, som ikke kunne engelsk. Englænderen og jeg havde en super god snak, kort men god, hyggelig fyr. (Han fik lige et par af de sætninger, jeg havde på fransk med på vejen.

Jeg besluttede at selvom jeg var på vandretur, så behøver jeg ikke ligne en skovmand, så jeg ville igen lade mine grænser blive rykket og ligge min “skæbne” i en andens hænder.
Et lille besøg hos en frisør/barber skulle der til.
Det skal lige siges at jeg selvfølgelig har været hos frisør før, så det var ikke der “kniven” lå begravet om man ville. Derimod har jeg aldrig været til barber før, ovenikøbet med et lille sprogbarrierer.
Jeg stak hovedet ind og spurgte om de talte engelsk, hvor efter de nikkede med hovedet, desværre var deres reaktion ikke en tilkendegivelse om deres engelskkundskaber, men et svar på at der var ledigt tid til en klipning. 🤣
Efter ca 45-50 min var jeg “løsladt” igen og lettere imponeret, og ret godt tilfreds.
Tænker ikke at det vil gøre skade at holde det ved lige.😃💪🏻
En aftale om et lille, men super godt værelse blev lavet i centrum, så kunne jagten på fransk ost og baguette starte.

Efter aftensmaden (ost + baguette), skulle livet fejres eller hvilken som anden ting, der kunne give mig en “undskyldning” for at byde mig et glas champagne, (skal dog lige understrege at der på ingen måde er behov for en grund til at fejre noget og slet ikke os selv).🙏🏻🧘🏼♂️
20 september
Hvorfor jeg lige har kaldt disse indlæg for Viva la France er uden tvivl en kærlighedserklæring, for Frankrig er et land hvor jeg både elsker sprog, kulturen (ikke kun Madkulturen) men også vin/champagne, landskabet samt den afslappede måde at anskue livet på.
Lige med minus af deres bil-køre kompetencer. 😳🇳🇱
At sidde og kigge på livet, folk der går forbi eller se reaktioner andre har, er nok lidt en skør hobby jeg har.
Ikke desto mindre så er det meditativt og reflekterer for mig.
Anekdoter: At kigge på folk der går forbi, er ikke en ny ting, men går langt tilbage. Kan ikke helt huske med hvem, men jeg husker at vi kiggede isoleret på folk i en handling, og lavede selv historierne og satte stemmer til, i forhold til deres bevægelser og agerende. Det var sjovt og selvfølgelig fjollet. Dengang var det for sjov og havde intet med refleksion at gøre, det kom senere i 90’erne, da jeg en dag ventet på toget alene og skulle hjem fra min læreplads som kok.
Jeg sad nu på pladsen foran katedralen i Reims med solen i nakken, og så folk der ligesom jeg, også sad og nød dette vidunder og historiske værk.
Ligesom jeg har gjort mange, mange andre steder og syntes, at det er helt fantastisk.
Lige der, slog det mig, at den slags har vi jo også i Danmark, på Vestsjælland, ja lige i min baghave, og hvor jeg tit tilbringer min tid (nogle vil helt klart kalde det mit andet hjem, mig selv inkl.)
Kærligheden for et sted, for kulturen og for historier omkring den, har fået større betydning for mig de seneste par år. Blandt andet har Fugledegård (Tissø vikingecenter) mindst lige så meget at byde på af kulturarv, historie og liv, samt naturligvis også naturen. Hvilket jeg elsker at være en del af, og fortsat vil være.
Aften før, havde jeg ved et tilfælde, om man vil set at der var noget aktivitet 100 m nordvest fra hvor jeg havde sovet natten til i dag. Det var vist en Champagne festival.

Champagne festivalen “Les Relais du gout” efter sigende den første af slagsen, hvor 22 champagne producenter af nyere dato promoverede deres produkter.
Selvfølgelig skulle jeg se hvad det var og var for noget. For kun 15€ fik jeg 5 lodder i form af kapslen fra champagner med festivalens navn på.
Så var det bare at vælge 5 ud af 22.

Jeg måtte smage min favorit en sidste gang så det blev til tre andre og naturligvis ekstra brut, (meget tør, næsten ingen sukker, eller sagt på en anden måde, pisse sur), lige som jeg kan lige det og alle “blanc de blanc” ren Chardonnay drue.
Tiden nærmede sig kl 18 og havde lavet en aftale med Bea, via AirBnB om at komme omkring kl 18:30.
Lige ved torvet ‘Place du Forum” lavede jeg en lille overspringshandling, for der ligger en åben have ved et historisk museum “Jardin le Vergeur” (frugthaven), det var dog først da jeg trådte ind i gården, jeg hørte at der var lidt klavermusik. Jeg tænkte, at det var en del af udstillingen i haven, og satte mig derfor på en bænk, bare og nød musik og en blomstrende rosenhave.

Med et, gik det op for mig, at det var en person der sad og spillede, for klaveret stemte ikke helt. Nu er jeg jo ikke ligefrem en Thomas Blachman vidunder, ikke desto mindre så kunne det høres.
Jeg gik tættere på og satte mig roligt på en trappe opsats for at nyde.
Imponerede, det var det.
Efter 5+8 min og en del fortolkninger af både klassisk musik og moderne pop, faldt vi i snak, hvilket sikkert ikke kommer som en overraskelse. 🤣
Det var en stor fornøjelse også at snakke med Igor, masser af spændende historier.
Jeg spurgte, om han kunne lave en melodi intuitivt, ud fra “Mand vandrer fra Danmark til Paris”, for at skabe balance (mentalt) og give det videre til andre.
Det gjorde han og jeg fik lov til at optage det, jeg fik desværre ikke hørt ham om den måtte deles, så nu tager jeg chancen.
Jeg fik næsten tårer i øjnene da jeg hørte det, for jeg så mig selv på min tur gennem Tyskland, Luxembourg, Belgien og Frankrig, med op og nedture, glæde og sorg, mirakler og udfordringer.
“Igor. If you have found your way here to my site, thank you from the bottom of my heart for this experience, I will never forget it. 🤗🙏🏻❤️”
Det skal så lige tilføjes at jeg derefter var nødt til at storme ud pga. tiden nærmede sig min aftale og mødetidspunkt med Bea.
Igor kom løbende efter mig, han skulle lige have lidt kontakt info.🙏🏻
Looking forward to an email from you Igor. 🙏🏻
Hos Bea blev jeg endnu engang modtaget med velkomst og et lækkert værelse.

Fik ovenikøbet tips om gode restauranter og aktiviteter i byen.
Torvet “Place du Forum” havde lidt vundet mit hjerte, ligesom bistroen Chez Armand.
Jeg havde fået udset mig deres laksetatar med et glas hvidvin til.
Imens fik jeg skrevet dagens tekster og oplevelser ned. Hvilket nu er en dejlig måde at reflektere på, med dejlig mad og drikkelse, så kommer ordrerne af sig selv, ovenikøbet med folk der passerer eller konversere omkring en.
En ringe men brugbar erstatning for godt selskab. 🤗🙏🏻😃
21 september
Det var desværre tid til at sige på gensyn til Reims, en by som jeg i den grad er blevet mere glad for end jeg i forvejen var.
Jeg har haft fornøjelsen af at besøge Reims af flere omgange og i forskellige regi, dog med fællesnævneren Champagne.
Første gang var med familien for mere end 30 år siden, hvor målet var et besøg hos Pol Roger Champagne i Épernay, som min far havde skaffet kontakt til.
En uforglemmelig oplevelse og uden tvivl startskuddet til min forkærlighed for smagens venden🙏🏻❤️.
Anden omgang var derimod med den daværende arbejdsplads, SAS Radisson (hvor jeg var i lære som kok), der som en afslutning på 2 års vinskole, havde lavet en vintur med bus i en uge, ned igennem Mosel, Alsace, Bourgogne og selvfølgelig Champagne. Med Gallamiddage, besøg, rundvisning og naturligvis smagning hos flere producenter hver dag. 🥂🍾🍷
Jeg havde endnu en gang fået mulighed for at besøge et kloster, som kom i stand ved hjælp fra Antoinette og hendes mand som jeg mødte på Orval, de var begge med i lægmands orden, en slags venneforening for Cistercienserordenen.
De skulle efter sigende lave en fantastisk chokolade, hvilket man jo ikke bare kan påstå, uden at det skal undersøges. 😉
De 28 km var noget af en tur selvom jeg de første 3 km tog sporvognen. Jeg havde nemlig fået besked på at være der inden kl 17:00, for der lukkede porten.
Det blev ikke til mange pauser og de fleste jeg havde, brugte jeg på vand eller at tage billeder af det smukke vinmarked landskab som jeg i den grad havde glædet mig til at gense.

Det er sådan med timingen, at den aldrig fejler, når den er der. Hvilket gjorde at jeg var heldig at opleve markerne fyldt med mennesker, der var travlt optaget af høsten, det meste af vin druerne høstes nemlig i hånden.
Det skal lige siges at de smukke vinmarker ser helt klart smukkes ud fra toppen af skråningen, men puha en tur 😊
Jeg ankom heldigvis før porten lukkede (hvilke den ikke gjorde før kl 21, men kontoret lukkede kl 17.😉)
Eftersom der ikke var nogen ledige værelser, havde jeg fået lov at campere i skoven eller bruge deres skolestue ved porten, jeg valgte sidstnævnte for det var inde for porten.
Ud over at det var tæt på wc og nem adgang til spisestuen, så kan jeg også sige at jeg har sovet på et Nonnekloster, eller ihvertfald inden for murene. 😉
Jeg fik en på opleveren om man vil, med dejlig mad, rødvin og aftenbøn med sang, alt i alt en super god oplevelse og en helt anden end på Orval.
Lidt ekstra billeder.




Tak for det 🤗
Selv tak Leo 😊😉🙏🏻