10 september fortsat
18 km er normalt i forbindelse med turen her, ikke ret meget, det ændrer nu ikke på at jeg var godt brugt da jeg nåede frem. Både fysisk og mentalt, for der er meget der skulle bearbejdes, ikke mindst det eventyrlige smukke landskab som jeg havde sat høje forventninger til, alle uden undtagelse er indfriet, jeg er meget betaget.
Campingplads Reiler som den hedder, der hvor jeg skulle overnatte, havde været søde at lægge en konvolut i postkassen til mig, i tilfælde af at jeg kom før klokken 16:00 som ellers planlagt. Den var nu blevet 16:30 og på det tidspunkt var der nogen i receptionen, en super sød kvinde, som hjalp mig. Eftersom deres tørretumbler ikke virkede, så skulle jeg bare komme med det til hende, så ville hun gøre det, selvom hun faktisk havde fri.
Det var jo min første prioritet at få vasket tøj, for jeg havde ikke noget. Det endte med at jeg tog alt af og gik rundt i regnbukser, en langærmet og min uldtrøje, det er på ingen måde anbefalingsværdigt kun at have regnbukser på, men det kan godt gå en time eller to.😉
Der var varslet kraftig regn, så pladsen foran åen var et no-go, så jeg rykkede en etage op, hvor der var lidt skråning. (Det var faktisk en etage, fordi det var på en skråning ned mod en dal, så det er skrå sider, der var lavet små repoer på, mega fedt).

11 september
En forholdsvis rolig nat med lidt regn, ikke nok til at lave ravage, men nok til at der var smæk på det lille vandløb.
Jeg havde bestilt lidt morgenbrød over campingpladsens app (selvfølgelig en croissant og en grovbolle), som kunne hentes i receptionen efter kl 8:30.
Jeg fik endnu engang tørret og pakket teltet sammen. I forbindelse med at jeg skulle hente mit morgenbrød, fik jeg også sagt tak til damen, der dagen for inde havde gjort mine ting klar i en lille konvolut med både nøgle, tekst om velkomst og praktisk info.
Det værdsatte jeg meget, og det vil jeg naturligvis sige.
I samme øjeblik faldt snakken på min tur frem til nu, og selvfølgelig også videre frem.
Hun fortalte naturligvis at alt transport i Luxembourg var gratis, og hvis jeg skulle den vej, så skulle jeg besøge p-pladsen kaldet Schueberfouer, som var lavet til festival ala Tivoli.
Hun tilføjede, at det var sidste dag i dag, hvis jeg ville opleve det.
Så gav hun mig rejsevejledninger på en post-it og tilføjede yderligt at som noget forholdsvis nyt så havde de også fået Tram (sporvogn).
Når jeg bliver præsenteret for en sådan mulighed, og jeg samtidigt trænger til at hvile mine vandre stænger. Så er jeg blevet bedre til at se mulighederne og selvfølge også eventyret i den slags historier.
Jeg har ligeledes også haft meget stor lyst til at se Luxembourg, Europas hovedstad (efter min mening.)
Inden hun har snakket færdig og forklarede alt, havde jeg bestemt mig, jeg skulle til Luxembourg og opleve denne spændende by. Byen var bygget op af siderne af bjergene, og med dalen som hjertet, hvor floden Alzette slangerede sig igennem.

Jeg vidste at hvis jeg tog direkte til Luxembourg by som er en tur på ca 62 km, så ville jeg ikke tage tilbage og fortsætte turen fra hvor jeg slap, men finde et sted omkring Luxembourg by til overnatning.
Mulighederne kommer og går, og det hænder at vi er heldige at kunne fange dem på det rigtige øjeblik, og være i stand til at tage imod.
(Tænker generelt ikke at det har noget at gøre med timingen eller om vi er på det “rigtige sted, det rigtige øjeblik”, i bund og grund handler det om, at vi skal åbne øjne og være i nuet.)
Transporttiden blev mest brugt til at skrive om alle mine oplevelser (forrige indlæg), samt kigge på overnatningsmuligheder. Desværre havde jeg også lige lavet en hurtig nok bookning, som var i Metz i Frankrig, syd for Luxembourg og ikke vest som var dér, jeg skulle hen for at komme til Klosteret Orval i Belgien.
Jeg trak på skuldrene og valgte at se det som en del af den store plan (en “lærestreg” om at være lige hurtig nok, uden at have hjertet med.) (Man vinder nogen, og taber andre). Bookingen blev annulleret i Metz, og en campingplads lidt syd for Luxembourg by blev kontaktet, de havde plads, eftersom jeg ingen bil havde. (Jorden var blevet meget våd, så de måtte afvise større biler og campere.

Byen emmer af liv og fest, jo tættere jeg kom på Schueberfouer pladsen.
Jeg sugede alt ind, mens jeg konsumerede en crepe med Nutella (i læste rigtigt), så sad jeg og nød stemningen af glade mennesker fra alverdens sjove forlystelser eller Biergarten. (Dem var der mange at) .
En ting jeg var blevet meget opmærksom på var at indbyggerne her, var generelt meget smukke og kønne, ung som ældre, hankøn og hunkøn og alle de andre køn for den sags skyld, det var ret betagende.🏳️🌈

Klokken var ved at være mange, så jeg var nødt til at finde campingpladsen.
Og sikke en forskel der er på campingpladser. Det her, det er da helt klart en anden standard, der var rent, der var pænt, der var masser af plads og de sanitære forhold var virkelig, virkelig flotte.
Midt på området er der en som er beregnet til telte, der var flere med motorcykel eller cykler eller biler ved siden af, der havde slået telt op. Jeg var den eneste gående (sikkert nok den eneste, der var tosset nok.)
Inden jeg forlod byen, købte jeg mig en blandet salat, godt fyldt op med lækre ting. Den spiste jeg på en bænk sammen med en hollænder og en tysker, de var begge to på cykel, og vi skulle alle sammen i hver vores retning. Det var en ret sjov samtale vi havde, og hollænderen udtrykte, at den her slags samtaler gav ham ekstra energi det næste stykke tid.
Jeg har det på præcist samme måde, det er lige netop den slags møder, der er sjove, hvor man hører andres historier og erfaringer.
Hollænderen og jeg fik også en lokal øl, tyskeren sprang over, han havde fået rigeligt inden han startede sin tur, så hans tur var uden alkohol. 💪🏻
Fantastisk dag var slut på en fantastisk måde. 🙏🏻
12 september
I forbindelse med at jeg rykkede mine planer med den direkte tur til Luxembourg by, fik jeg også rykket en aftale om ophold på Orval klosteret, så jeg kunne komme allerede om fredagen ( i morgen), i stedet for tirsdag næste uge.
Eftersom Pandoras lille æske var åben og jeg befandt mig i Luxembourg, så ville jeg bruge en halv dag i byen, bare for at få et lille indblik.
Tolken eventyr om Ringenes herre, hvor vi oplever elvernes by. Jeg kan ikke forestille mig andet end at der er fundet inspiration flere steder, blandt andet det frodige dalområde om floden Alzette. Det er smukt og eventyrligt og jeg kunne helt sikkert tilbringe alt for lang tid der og bare være.
Ligeledes er udsigten fra de forskellige repoer også næsten ubeskrivelige.
Bare sådan en lille ting som at alle huse har skifertag. Det ser bare super smukt ud, som en helhed.
Inden vi rammer roman størrelsen på indlægget her, så skal jeg lige dele en sidste fantastisk oplevelse.

Det kommer jo næppe som nogen overraskelse at jeg ville besøge Notre Dame kirken i Luxembourg by. Selvfølgelig skulle jeg det, hvis ellers jeg kunne komme forbi de mange asiatisk udseende med kameraer. (Naturligvis ingen fordomme her.) (Ironi kan forekomme.)
I det jeg tager i døren kan jeg høre at der er høje lyde derinde fra, alle går meget stille i forhallen afskærmet med glasdøre.
Det går hurtigt op for mig, at der er gudstjeneste, som er i fuld gang. Jeg sniger mig ind på en plads for at opleve og lytte med, (selvfølgelig fatter jeg ikke en skid af hvad der bliver sagt.) Oplevelsen, stemningen, de medvirkende og deres arrangement gør, at jeg bliver helt rørt af taknemmelighed, glæde og kærlighed. (Bare rolig, jeg flæbede ikke.😉)
Det var for mig en stor oplevelse, imens at den oplevelse lige skulle sætte sig, fandt jeg endnu et godt sted til udsigt, som jeg lige skulle se an.
Gëlle Fra, er et stort krigsmonument, med en forgyldt kvinde oven på en granit obelisken. Den danner rammen for den store plads og udsigtspunktet over noget af dalen. Endelig ser jeg broen hvor der er lavet en gang/cykelbro under, så af sted med mig, det skulle da opleves.
Her efter skulle jeg til campingpladsen, som lukkede kl 17, fandt jeg lidt sent ud af.
Tog til Arlon, og bus derfra fyldt med skolebørn, som går i skole til sent på eftermiddagen i Belgien.😳
Jeg nåede lige at “hoppe” op på bakken til campingpladsen La Colline tæt på Virton.
Hvis der uddeles medaljer og trofæer til gæstfrihed og god service, så skulle kvinden her have samtlige af slagsen.
Jeg træder ind i en velkomst af anden grad med smil og energi, på trods af at klokken er blevet 16:43, lige før lukketid.
Jeg forklarede, at jeg havde ringet tidligere på dagen og ønskede et lille stykke græs til mit telt. Hun kunne ikke lige finde noget notat om det, som kollegaen tidligere havde lavet, men det var ligemeget, det var jo ikke ligefrem høj sæson, og der var 8-10 hektar at bruge af, sagde hun.
Jeg fik også lige et strømstik (konverter fra blå CEE til alm. stik) gratis, for det gav jo ingen mening at jeg skulle betale 5€ når jeg kun havde min mobil.
På vej ud af døren husker jeg at en øl ville være rar til og i maden, så det klarede vi også. 2 stk og så et glas jeg kunne låne, så smager de bedst.

Velkommen til Belgien, igen.❤️ 😉
Jeg fik sat teltet op og lavet lidt dejlig mad. Risotto med hvidløg, persille og belgisk øl, samt ristet kalkun.
Lidt ekstra billeder.





Tak for ord og billeder 🙏🏻❤️
Selv tak Leo de var vel ment til dig 😃💪🏻
Tak for at vi må følge dig, det er spændende og lærerigt samtidig.
Du lyder virkelig til at nyde det og suger alt til dig. Glæder mig til at følge dig endnu længere 😃👍
Selv tak Gitte
Der er ingen tvivl om at jeg nyder det og trives med det.
Det vare nu ikke så længe før at Paris er i kikkerten og så er det.
Fine (slut)