Langt men godt”

Det er efterhånden blevet overskriften den seneste tid, hvad angår mine indlægs længder. Det er svært at gøre det meget kortere, på den anden side skal det jo heller ikke være en roman “hver gang.”😃

Er derimod super glad for at min kære datter tager det med et smil, og siger “det er godt og relevant så det gør ikke noget.” ❤️

Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg kan lide at snakke, og gør det gerne lystigt med alle. Jeg er nysgerrig, åben, ærlig og kærlig sindet (Dette er IKKE en dating annonce), noget lidt nyt er derimod lysten til at formidle. Alt lige fra mine elskede hobbyer, om outdoor livet, træ snitteri, naturen eller min færden her (med Larsen i Fodsporet), for slet ikke at nævne det job relaterede som diverse træninger, kurser og workshop. 

Jeg elsker det, og det giver mig energi at se, når andre fanger lidt af den entusiasme og kærlighed, jeg har til en ting, et emne eller håndværk. Tak til alle jer der også giver mig energi tilbage på den konto. 🙏🏻🙏🏻

5. september fortsat..

Inden jeg lagde mig til ro, måtte jeg lige se, hvad den “larm” var for noget. Det var så en nærliggende Biergarten som havde live musik.

Sikke en oplevelse, ik at jeg skal have mange af dem på denne tur, men det var virkelig en fed oplevelse.

Jeg havde tidligere på dagen været i kontakt med Silas og Anja vedrørende hans 16 års fødselsdag, en uge efter min hjemkomst til Danmark.

Planen var lagt og den stod på fest for vennerne. 

Man kan vel sige at jeg smug trænede lidt af den lokale kölsch, igen slet ikke dårligt.

Det foregik til en blanding af live optræden (syngende) i Joe Cocker stil, siddende og med konstant smøg i mundvigen, samt en god blanding af gode kendte rocksange, og noget lokalt, faktisk ganske godt. Fed atmosfære og stemning.

Inden øllene kom i lange baner, nåede jeg at få lidt mad, “selvfølgelig” ganske godt. 😃💪🏻

6 september

Fornøjelsen af endnu et damplokomotiv som nabo, heldigvis gik dampen ud ved 2-3-tiden. 

Det lader til, at det kan være en fordel at være elektriker, selv på sin ferie i kraft af at hverken telefonen eller Powerbank var ladet helt op. Heldigvis fandt jeg syndere, for hele den ene side af campingpladsen var der strømforsyning der har slået et relæ, mærkeligt at ingen andre har reageret. 

Forsinket men sikkert kom jeg af sted på halve batterier, turen skal gå mig tættere på byen Euskirchen.

Bare et tip til forbedring, såfremt at man laver renovering af for eksempel en stor bro, og i den forbindelse ønsker at afspærre den. Gør det i begge ender, så det ikke kun er på den ene side, så det ikke kun er i siden med skiltet hvor der står at der er blokeret.

Som i reglen uden undtagelse så endte jeg i en lille by ved navn Kirchheim, som hverken havde AirBnB, hoteller eller campingpladser. Derimod havde Booking.com en aftale om udlejning af en lejlighed, næsten lige så billigt som en campingplads, og under halv pris af normale “budgethoteller” så det skulle prøves.

Sikke en velkomst. Jeg blev forvandlet fra en ildelugtende, svedig og træt Klods Hans til Hr. Larsen. Jeg havde ganske rigtigt hele stueetagen for mig selv + eget badeværelse/ toilet på 1. salen. Udover en vildt dejlig dobbeltseng og lige så dejlig dyne, så var der en massagestol i stuen.

Der var jeg blevet menneske igen, med både bad, rent tøj og spist lakse tagliatelle med spinat (det skulle jo være nemt.😉) Så skulle den der massagestol lige prøves, bagefter skulle jeg lige have lagt plan for de næste par dage.

Faktummet var at efter to omgange massage var jeg grydeklar, og kunne lige slæbe mig ind i seng, og så godnat kl 20:08.

Vågnede kort ved 22.30 tiden af at værtinden lige skulle sige godnat og tjekke om alt var som det skulle være.

Jeg var måske en lidt anderledes gæst, for hun kommenterede da på at jeg hverken havde låst eller lukket døren helt, sådan er jeg. 😃🙏🏻

7 september 

07:11 vågnede jeg, og kunne mærke at den stakkels dyne ville savne mig helt vild hvis jeg ikke lige blev lidt længere. (Undskyld Fakta, for lån af motto uden lov.) 

Omkring ved 8 tiden blev jeg budt på en kop kaffe, så det var vel også et lille hint om at komme ud af fjerene. Jeg havde dog i mellemtiden kigget lidt på en plan, og lavet en AirBnB reservation til søndag i Prüm, og hvor et naturligt mellemstop ville være Blankenheim.

Fakta – Ting du sikkert ikke vidste om vandring

  • Fodtøjet er det vigtigste, altid holde det tørt. For strækninger mere end 20 km er det en god ide lige at smide skoene og sokkerne og lufte lidt, da fødderne udvider sig med varme. 
  • Hvis dit fodtøj ikke passer fra start af, kommer det aldrig til at passe. Det skal sidde perfekt lige fra starten af, hvis vi snakker om fodtøj som ikke er kernelæder.
  • Gode sokker, med en vis tykkelse så de både har mulighed for at kunne suge fugt, og absorbere stød. Tynde strømper er ikke en fordel.
  • Sørg for rigelig væske, to til tre liter i løbet af døgnet, også selvom det er koldt, for man sveder alligevel. 
  • I ujævn terræn kan vandrestave være en fordel. De støtter og er med til at holde balance, samtidig tager de en del af vægten.
  • På lange vandreture som denne her, er det ikke unormalt at fødderne gør ondt den første halve time, de er bare ømme. 😉
  • Hvis du får vabler, skyldes det højst sandsynligt forkert fodtøj eller fugtige strømper. Hvordan man håndterer vablerne, kan være meget individuelt. Jeg prikker hul, et forholdsvis stort hul og trykker væsken ud, og når jeg skal sove, smører jeg det med et tykt lag af zink creme, samt kommer et plaster på, (almindelig plaster) kun over natten. Efter to dage er der ingen vabel.

Samtlige 6 henvendelser om ophold i Blankenheim blev afvist, og en sikker mulighed for wildcamp var der langt fra, så jeg gik længere vestpå til Schleiden, med det minus at der så var væsentlig længere til Prüm. Men der blev jeg godkendt.

Skovvandring blev en del af dagens tur. Samtidig med at det var godt og vel 24 grader ved 11-tiden, var der også en høj luftfugtighed. Lige pludselig kunne jeg dufte svampe i skovbunden, en helt særlig duft. Der er ingen tvivl om, at der var masser af svampe rundt omkring, også dybt nede i skovbunden. Det tog ikke mange minutter før jeg mødte et ældre ægtepar, med Mutter inde i skovbunden med måsen i vejret og fatter stående på stien. Diskret og venligt pegede de med stokken, hvor de forskellige svampe var. Da alt foregik på tysk var det ikke meget jeg fik ud af det, men jeg fik dog set en helt kurv fyldt store, flotte svampe af rørhatte.

Fordi jeg ikke er bekendt med svampeplukning, er det vigtigt at de bliver skåret af. Svampen er selve frugten og hele organismen, lidt ligesom toppen af et isbjerg. Det er en tiendedel af det vi ser, som er svampen. Resten er under jorden, og i symbiose med omkringliggende træer.

Kirken der er billeder af, er en smuk katolsk kirke ved navn Pfarrkirche Heiligkreuz i byen Kreuzweingarten

(Kom forbi et slot hvor der var golf, virkeligt smukt, Burg Zievel Mechernich) 

Jeg nåede sikkert frem, trods de vildeste bakker både op og ned og hårnålesving med mere. Nu er der bakker til “Hr. Larsen” og det fortsætter frem til Frankrig.😃🤣😳

Aften sluttede med lidt god mad, blev lidt inspireret af svampene i skoven, så med kantareller i kurven, så stod den på Risotto med kantareller broccoli stok og gedeost (den var blevet lidt svedig lige som mig, så den kom i.)

Nu vil den flittige læser sikkert bemærke at panden fortsat er i min besiddelse og ikke sendt hjem. Endnu en af livets mysterier… Nej slet ikke. Jeg indså at det ikke var den der vejede meget men gassen på 450g + skovhonning i glas, (den forærede jeg også til Rachel) så i morgen tidlig skal der laves vand risengrød med æble og tranebær.

Lidt ekstra billeder.

Tags:

2 Responses

  1. Kære Lars,
    Du er bare for sej:)…..
    Og den efterhånden rigtig gode erfaring gør resten af turen mere
    behagelig, tænker jeg.
    Tak for gode oplevelser,og rigtig god vind på turen videre….
    Solskinshilsener fra nord

    • Tak kære Taimi, dejligt du forsat er med på ‘rejsen’ det vare ikke længe før næste stop er Paris 😊

Skriv et svar til Lars Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *