Halvvejs og 2 ud af 5 lande

2 september
Jeg ville tage turen mod Dortmund og finde et sted at campere, måske ved halvvejen omkring Werne.

De første 18 km frem til frokost gik forbavsende godt. (Frokosten blev en omgang morgenmad (müsli med risdrik) i vejkanten, eftersom jeg snuppede en bolle med ost og en lille juice hos en bager på vej ud af byen. (Jeg betalte naturligvis for den. 🤣)

De næste 8 km var stride i 28-30 grader igen, og næsten ingen vind, med solen lige i ansigtet.🥵

På trods af et ihærdigt forsøg med at tomle, lykkes det ikke, så ved 16-tiden nåede jeg gennemblødt af sved, frem til en lille flække, hvor der kun var et pizzaria inde i byen og en K&K dagligvarebutik. Jeg fik fat i klassikeren som er ‘ost og rugbrød’ + vand med mere. Nu gik det ud på at finde frem til et sted at overnatte + et bad, for jeg var klistret af sved.🤮😷

Den eneste vej jeg kunne se og som jeg ville betale for, (alt andet kostede over 100€ ) det var en sovesal i Dortmund (16€ ligesom camping.)

Det havde jeg jo ikke prøvet før, så det skulle da testes af. 😉

Jeg var flad for energi, og var kun halvvejs til Dortmund. De sidste 25 km måtte blive med transport, når det nu ikke var muligt at finde et sted at sove i nærheden.

Planen blev en bus til nærmeste station og videre med tog. Den første bus gik dog ikke som planlagt, imens kom der blæsevejr og lyn i det fjerne, regnen kom lige så stille efterfulgt af torden.

Jeg havde i samme øjeblik søgt læ i det fedeste busstoppested skur, lavet i bindingsværk.

Ventetiden blev brugt på mad, drikke og så selvfølgelig også lidt skriveri om dagens bedrifter.

Mit første indtryk af Dortmund kan kun forbedres på sigt, for det kunne lige så godt have været den værste ende af både New York og Paris, to storbyer jeg ellers godt kan lide, men deres værste side med lugtende kloakker, affald alle steder og tiggere siddende i hver en krog, var en sand kopi af Dortmund. Det var endda inden jeg nåede væk fra hovedbanegårdens område, derfra blev det mere intenst.

Klokken var blevet 20:20, så der var ved at være godt gang i gaderne, i hvert fald lige der hvor hotellet lå. Det var hyggeligt, men også meget støjende, hvilket undrede mig. (Det var støjende på en demonstrativ måde.)

Sovesal, ja så er jeg da også den oplevelse rigere, det var i hvert fald en interessant oplevelse.

Skæbnen ville have at jeg skulle gå op til 5. sal, allerede efter 2. sal blev det slemt og hårdt at gå med oppakningen. Jeg kan på ingen måde forstå hvorfor at der ikke skulle være en elevator her, det giver jo slet ikke nogen mening.

Hvilket jeg så også havde ret i, for der var elevator, jeg var af ren og skær udmattelse bare gået forbi dem. 😳

God læring lige at stoppe op når man er allermest træt, og lige se sig omkring.😉

Der var 4 køjesenge som så optaget ud og to enkelte ved siden af hinanden, hvoraf den ene var optaget af en høj og muskuløs fyr med langt hår.

Jeg fik heldigvis vinduespladsen, for det var hamrende varmt og der var naturligvis ingen klimaanlæg.

Jeg tog det klamme tøj af, fik vand i hovedet og skiftede til mine badeshorts. Natten bød på mange spændende ting, blandt andet afgang og ankomst adskillige gange fra mine værelseskammerater, en underbo der lystigt sang med på omkvædet af den samme sang, i hvad der føltes som en evighed.

Det “bedste” er nu ham der ligger ved siden af mig, for han fylder, prutter og bøvser samt skærer tænder natten lang. Han bliver et “catch” for sin kommende partner.

Det har nu ikke skræmt mig fra at prøve sovesal igen, selvom det godt kunne lyde sådan. 😊

Ved 22:30 tiden besluttede jeg mig for at finde et GODT sted til i morgen. Jeg var heldig at finde, og få bekræftelse på at Rachel via Airbnb havde plads, ca 27 km fra Dortmund.

3 september
Hurtigt bad, hurtigt pak og hurtigt videre. kl. 7:02 var jeg ude af hotellet, brugte dog elevatoren denne gang. 💪🏻😃 

Jeg havde en lang tur foran mig og turen de første kilometer ud af byen blev på løbehjul. Er endelig blevet lidt fan af skidtet, hvilket var ret godt, for Rachel ville tage afsted ca kl 15:30 og jeg ville meget gerne lige nå at hilse på hende, eftersom at hun ikke kom tilbage før dagen efter, efter jeg ville være taget afsted.

Jeg vil betegne denne etape som min første bjergetape, ved godt at det næppe er et bjerg, men der var mange bakker op og ned flere gange. Jeg var nødt til at holde en del hvil for at tørre sved af og tørre min t-shirt lidt, (så jeg flashede.) 😳

Undskyld…”

Jeg nåede frem 15:13, drivvåd, lettere ildelugtende og pænt træt. Jeg trængte vildt meget til et bad og et sted at vaske mit tøj, hvilket jeg havde haft i tankerne de sidste par timer.

Fantastisk velkomst af Rachel, som  heldigvis ikke blev skræmt af en svedig vandringsmand. Hun siger oven i købet, at jeg gerne må låne hendes vaskemaskine, for hun kender det godt, hun har selv været i en lignende situation. ❤️❤️ 

Bad, tøjvask og mad, i den rækkefølge foregik det (det blev til gnocchi med hvidløgs/urtesmør), det var det jeg havde, og var fint nok.

Turen i dag kommer til at gøre en stor forskel i forhold til den videre tur, jeg er ca halvvejs og har lige opdaget at den ene skulderrem er løs, (syningen er gået op.)

Det betyder selvfølgelig at jeg skal lave den, men også at jeg er nødt til at gennemgå alt mit grej, for om det skal med videre. 

Derfor besluttede jeg, at eftersom at jeg kun bruger stegepanden/kogegrej ved hver 3-4 måltid, så måtte det sendes hjem (kun stegepanden.)

Den store ekstra gas 450g har jeg givet til Rachel, som evt kunne bruge den til sin grill (håber jeg.😀) 

Tal er der nok af, både på turen og i mit hoved.

Tal eller matematik har jeg altid fundet trøst og glæde i, det kan man altid regne med. 🤣🤣

Ikke at sige at jeg er genial til det, men lidt “flare” har jeg da, det er nok bare sådan jeg er. 

2 ud af 5 lande er snart nået, og Luxembourg er “tæt” på, kun 130 km fra Köln.

4 september
Kraftig regn fra morgen til eftermiddag lød vejrudsigten på, det er ikke det allerbedste når man skal gå. 

Jeg havde forsøgt at reservere et værelse via Airbnb i Leverkusen, men afventede dog bekræftelse.

Jeg ventede med at tage afsted til omkring kl 10, for der skulle det værste regn være over, det var det dog desværre ikke.🌧️🌧️

Efter kun 20 minutters gang, søgte jeg tilflugt i et skur, på grund af kraftig regn. Jeg hoppede på en bus mod Wuppertal. Da jeg 20 minutter senere ankom til Wuppertal, blev jeg mødt med et anderledes syn. De havde en svævende jernbane som jeg bare måtte prøve, det var uden tvivl en af de mest sjoveste oplevelser. Et tog som dingler på samme måde som en hængekøje, en slags forlystelse efter min mening, indbyggerne var til gengæld ganske uimponerede. 

Det fedeste var dog at den var hængt op over byens flod, hvilket jo er genialt, både pladsbesparende og nemt tilgængeligt, ren (Puky-yogi.) 🤣

Det var til gengæld ret svært at få en billet, da skiltningen ikke var tilrette for turister som mig, ej heller det faktum at billetten efterfølgende også skulle stemples.

Endnu en gang “reddet” af Google Lens, 3 stjerner herfra. ⭐⭐⭐

Status:

  • To trætte og ømme fødder. 
  • Et stykke ildelugtende rygsæk.🤮
  • Et forsøg på en vabel (efter turens første “bjergetape), gik dog i sig selv efter rette behandling.😉 
  • En skulderstrop ødelagt og lappet, sku godt man er opdraget ordentligt så man kan fixe det. 💪🏻
  • ⅔ af kilometer tilbagelagt.💪🏻
  • Mindst 7 personer /steder jeg skal besøge igen under andre forhold.
  • Har ser 2 levende rotter og 5 døde 
Katolsk kirke i Leverkusen

Vel ankommet til Leverkusen, og uden vished om hvor jeg skulle sove, måtte jeg bruge ventetiden til noget fornuftigt, så jeg søgte tilflugt i det nærmeste Saunahus.

Denne gang gik jeg ikke ind, men ventede bare i forhallen. Stedet var også en svømmehal og sports sportssted, og jeg skulle lige lave en plan B og C.😃

Tiden var inde til lidt mad og jeg savnede virkelig frisk fisk, så ventetiden blev brugt til lidt Sushi og ingefær te. Jeg fik i mellemtiden det ventede afslag så jeg gik efter plan B, en nærliggende campingplads kun 11 km derfra. Receptionen havde godt nok lukket, men jeg kunne afregne morgen efter.

På trods af lidt regn så var 18,6 grader en passende temperatur og turen gik rimelig, dog med lettere ømme fødder.

5 september
Efter en lidt arrogant afregning, på et meget nedslidt sted (tror mest at det er fastliggere der var der), var turen mod Köln og Katedralen, som jeg har glædet mig til at opleve.

Først en udsigt fra “Cologne View” 28 etager oppe. Köln er en imponerende storby (Tysklands fjerdestørste), og helt sikkert ét besøg hver, eller to.

I en verden hvor “Fake News”, og Fake af alverdens ting og sager, og hvor glamoure og Fame fortsat vinder større plads i vort samfund. Der bliver jeg mere og mere imponeret over eksempelvis skønheden ved detaljerne og kunsthåndværket i den imponerende bygning som katedralen i Cologne (Köln) er. 

Uanset religion, tro eller andet overbevisning, så er den slags bygningsværker meget enestående, igen er min fascination af matematikken på spild, i form af det bygningstekniske håndværk som blev påbegyndt i 1248, og været igangværende i mange århundrede, samt restaurering. Hvis man tænker over hvor firkantet og lige alt skal være nu frem for alle de kurver og små og store dekorationer, så er det en tilbagegang i form af håndværk og stil.

I løbet af den lille time (det blev så til 1 ½ time i stedet😉) jeg var i kirker (hvor jeg blandt andet skrev dette), var der et fast flow af mennesker fra mange forskellige kulturer, samfundslag og religiøse trossamfund. Deres ro samt respektfulde og beundringsværdige stille gang rundt i katedralen, var endnu et smukt syn i sig selv. Det var  et dejligt vidnesbyrd på at der er mere mellem himmel og jord, og at jeg var langtfra den eneste romantiker til stede. ❤️🙏🏻🧘🏼‍♂️

Når modsætninger mødes opstår der nogle gange gode øjeblikke eller bare sjove stunder.

Så her er jeg og “Five guys” , jeg nøjes dog med lidt at drikke, det var tiltænkt. 😉

Den nærmeste campingplads blev lokaliseret, hvor jeg kunne sove for natten og tanke strøm og væske (lokal øl, på ordre af min far, slet ikke ringe) så kan man jo lige finpudse teksten her.😉🍺 

Håber at I allesammen har det godt, og savner mig.😉 

Solnedgang over Rhinen’s flod

Til alle jer der fortsat følger med og som jeg ikke har direkte kontakt med, Tak fordi I vil med på min tur, håber at I får lidt af min stemning og glæde jeres vej.

Nu er vi halvvejs ❤️❤️❤️

En masse ekstra billeder.

Katedralen i Cologne (Köln)

6 kommentarer

  1. Du er for sej, Lars Larsen🤗
    Medrivende og inspirerende skriverier, tak for dem🤗
    Fortsat god rejse🍺

  2. Jeg nyder at læse din rejseberetning – det er ren HC Andersen! At rejse er at leve 😊 Fortsat god tur, du glade vandringsmand 😅

    1. Tak Henriette 🤗 det er mig en fornøjelse at berette.
      Ingen tvivl om af jeg er glad 😉 og mindst lige så taknemmelig 🙏🏻

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *