29 august
Min morgen startede godt, med en kop god friskbrygget kaffe hos min nabo, efterfulgt af en til, på stranden for en dukkert.☕️

Èn ting jeg har glædet mig til at dele, og som faktisk er blevet lidt hyppigt, er mødet med en stork her på turen.
Første gang jeg så dem, var igennem ruden af en bus, og et par 100 meter inde på en mark. Siden er det blevet til 5-7 andre gange på forskellige steder. Som alle er i nærheden eller på tørvemoser.
Grunden til at det først er nu jeg deler det, er fordi nu kan de næsten ikke komme tættere på end her, lige uden for mit telt. De står på en mark, små 25-40 meter fra hvor jeg har telt.
Hvilken lykke at se så smukt og genert et dyr ovenikøbet så tæt på.😊
Dage bød ellers på total afslappelse og en lille tur på paddleboard.
30 august
Planen var at komme til Osnabruck, eller tæt på, selvom der var langt.
Lige inden frokost havde jeg en rumlende mave, som ikke skyldes sult, men noget tvivlsomt jeg havde spist dagen inden. Så efter 2 gange stealth toiletbesøg, og et lån af et toilet hos et maskinværksted, så tænkte jeg at jeg måske skulle have noget til mavsen, så det stoppede. Efter 10 bustur fik jeg afhjulpet problemet, og lånte så også lige deres toilet.


Turen gik videre og jeg kom til den hyggeligste landhandel, som også havde lidt græskar. Butikken havde mange spændende ting fra fersk kød, pålæg, friske grøntsager og ost.
Så et lille stykke ost og en smagsprøve på en pølse samt lidt grønt, og så var jeg videre.
Efter frokost som bare blev i skyggen af et stort træ i vejkanten, opdagede jeg at min vandsæk i rygsækken var blevet utæt. Så utæt, at der kom vand ud af tasken.
Jeg var nødt til at få det fikset, så jeg fandt en butik via Google, i Osnabruck, som kunne hjælpe mig.
Samtidig havde Rainer skrevet til mig, at deres venner i Osnabruck, Maria og Dirk, gerne vil tage imod mig for natten.
Jeg tog en bus det sidste stykke vej til byen, og fik fat i en ny vandsæk + gas.
Derefter gik jeg de sidste 6 km til Maria og Dirk.

Takket være Rainer havde jeg et sted og sove samt tørre mine ting, det hjalp Maria mig med. Ligeledes fik jeg set deres fantastiske have fyldt med friske grøntsager og urter og ikke mindst urter til en god kop te, så det fik vi, inden aftensmaden.
Dirk var desværre på arbejde, men Maria og jeg snakkede til lang tid på aften, blandt andet om huset som havde en spændende historie og om deres pejserum, som hun havde givet lerklining, som jeg først troede var fake, for det er ret svært at lave. Det var virkelig smukt.
Dirks passion kunne ligeledes ses overalt i hjemmet, nemlig træarbejde i alle afskygninger, hvilket også forklarede den lækre workshop bagerst i haven. ❤️
Dear Maria and Dirk, Many thanks for your hospitality and splendid manner, see you again.
31 august
Dirk fik jeg muligheden for at hilse på ved den lækre morgenmad, inden han igen var nødt til at tage på job.

Efter at have fået tørret alt i rygsække incl. teltet skulle alt lige pakkes, inden vi lige fik taget et billede sammen og jeg fik et lift til byen saunahus.
Knap 3 timer senere måtte jeg desværre indse at jeg var hooked, og at byen helt sikkert har en gemt perle her.
Kort sagt så er der et utal af saunaer i forskellige temperaturer, og saunagus flere steder. Dermed også poolområder, dampbad med orange-salt peeling, områder til at slappe af og sole /varme sig (efter det kolde bad).
Ja jeg kunne blive ved, er man til sauna og wellness så er hér et godt bud.❤️
Turen i dag gik videre til en campingplads lidt syd for Osnabruck, og paradoksalt nok så måtte jeg se mig slået af de 28-30 grader igen, først på eftermiddagen.
Campingpladsen var kæmpestor for fastliggere rundt om en stor sø.
Lige ved siden af mig havde en mand på cykel sat sit telt op, imellem os var der et bord med bænke. Vi faldt i snak, og Marcus boede i Bremen og havde cyklet fra Düsseldorf. Han havde en plan om, at han til september ville cykle til Barcelona. Det var virkelig dejligt at snakke med ligesindede, som også får lidt skøre idéer og handler på dém. I bund og grund en rigtig flink fyr.
Thanks for the chat Marcus, hope to see you again.

MUMS”
1 september
Dagens tur var langt fra planlagt, men jeg skulle i hvert fald tættere på Münster.
I løbet af formiddagen og på vej op af den første rigtige bakke, blev mine tanker ved med at kredse om de saunagus, og hvor fantastisk det var og at jo varmere det blev her med rygsæk på, jo værre syntes jeg det var at være i.
Jeg huskede også at Iris og Rainer havde fortalt at der var et rigtig godt saunahus syd for Münster.
Piben fik en anden lyd og planen blev til at komme til det saunagus, og være der noget længere, for at teste om det nu var rigtigt at det var så godt.
Jeg fandt et billigt hotel, eller hvad det var. (Var vidst den eneste gæst. Tror at det mest var en restaurant og et par værelser.) Det var super fint, så kunne jeg gå til saunahuset de sidste 6-8 km, og tilbage.
Jep, det er godt nok, jeg er vild med sauna og især saunagus i den store Kelo bjælkehytte, her var der et kæmpe stort udendørs område med kolde, varme og naturlige pools, restauranter og meget meget mere.
Kæmpe fan!”
Det bliver svært at undvære, for lignende findes ikke i Danmark endnu.
Alt foregår samlet på en rolig og naturlig måde, så det er afslappende og afstressende og på ingen måde skræmmende. 4 timer gik stærkt sådan et sted, og så var der ovenikøbet dejligt vejr til at sole sig i.
Lidt ekstra billeder.


Sikke mange skønne perler du finder, hvor er det livsbekræftende…
Jeg fandt kærligheden til sauna i Finland, når man først er hook, er der svært at undvære igen, men der findes muligheder også i DK (selv om der aldrig slår en fantastisk oplevelse på en rejse) 🙂