21 august

Det var helt klart den rigtige beslutning at have en overliggerdag på campingpladsen. Det regnede hele aften og blæste en del, så hvis det ikke var larmen fra regn og blæst, så var det knæet, den var helt galt med.
Lidt over 2 om natten, overgav jeg mig og snuppede et par Nød Ipren, som gav ro på benet. Derefter vågnede jeg blidt til regnvejret ved 8-tiden.
Det regnede faktisk mere end 6 gange frem til middag, så det var dejligt jeg ikke var på farten der.
Så dagen stod bare på mere tøjvask (når jeg nu havde muligheden) og tørring, samt fjernelse af kinesiologisk tape på knæet. Klisteret var blevet så nasty at det skulle skrabes af, godt jeg havde en skarp kniv (hverken dyr eller mennesker kom til skade.)
22 august


Efter afsked med Campingpladsen tog jeg afsted og var kun lige kommet ud af indkørslen før en fyr spurgte om jeg ville have et lift til nærmeste by, hvilket var super godt. Jeg blev sat af ved den lokale Aldi, så jeg kunne proviantere. Jeg havde nemlig styr på et overnatningssted på en lille gård, små 18 km der fra.
Kun et par km ude for byen Drochtersen, hvor jeg var blevet sat af, skulle den stå på morgenmad. Jeg havde lige sat mig for at spise lidt klassisk havregryn, proteinpulver og vand – ikke lækkert men effektivt. Jeg havde placeret mig i kanten af cykelstien, hvorefter en nydelig kvinde med sin hund kom gående. Vi faldt hurtigt i snak og snakkede nok sammen i mindst en halv time om alt. Vi snakkede blandt andet om min “lille” vandretur, hvilke bøger jeg hørte eller læste, min blog og om livet generelt samt meget mere.
Super spændende og et helt fantastisk møde, og igen lige det jeg elsker med en sådan tur. Det er sjovt nok kun i situationer som denne (unormalt at møde en fyr med rygsæk) at det falder naturligt at hilse, og være nysgerrig. Generelt burde vi være meget mere nysgerrige på hinanden, uanset om vi kender hinanden eller lige har mødtes. Vi har alle meget at fortælle, og dele ud af. Det er i den grad givende, oplysende og inspirerende.
Jeg fik desværre ikke hendes navn, men vi fik dog tilmeldt hende til blogindlæggene, vel og mærke efter hendes ønske.
“I hope you continue to follow along here, thank you for your way of being”❤️🤗🙏🏻
Lige præcis den slags møder med mennesker, er det den her tur blandt andet handler om for mig. Jeg elsker at snakke, elsker at fortælle, elsker at lytte, elsker at inspirere andre, og så elsker jeg at vise, at livet er fantastisk og en gave vi skal passe på, og tage seriøst. Eller som jeg tit har fortalt mine børn:
Du har to valg, enten udvikler du dig ellers så afvikler du.”
Hvad angår vækst, så er det en meget simpelt, og proaktiv tilgang til forandringer.
Efter godt og vel 8-10 km var det igen tid til en lille pause, lidt vand og en müslibar. Jeg foldede fint mit underlag ud i vejkanten, og fik også lige strukket ud ( åbenbart vigtigt. 😳🤨)
Lige med ét kunne jeg mærke koldsveden løbe ned af rykken,og hårene på armen rejse sig – der var noget galt. Ganske rigtigt, naturens vilde snigmorder havde sat sig på mit venstre bagben, iført klassisk gul og sort dragt som en eller anden hveps. Et enkelt dask, vel og mærke med mobilen, og jeg var redet. Dog havde den som en ninja i natten, givet et lille “dødbringende” stik.
Men hey jeg fandt ud af at jeg ikke var super allergisk over for hvepse, ihverfald ikke denne her (R.I.P.)
Heldigvis var det ikke i samme ben som det dårlige knæ, det havde jo været en katastrofe at være forkrøblet så meget ,at jeg kun kunne bevæge mig i cirkler. 🤣🐝
Ps. det gik over efter et par timer, og tænker at den lille hveps led meget mere end jeg gjorde.
Kortet viste at jeg skulle igennem et hede område “Moor” eller tørvemose som vi kalder det, hvor der i mange år har været udvundet tøv. Området har været i brug i mange mange år, og der blev fortsat drevet en lille smule turisme med ture rundt i området samt produktion.
Uden at tænke væsentlig meget over det, gik jeg tværs igennem butikken og området, som min GPS sagde. Jeg tror ikke at det var meningen, set fra firmaets side, men GPS’en sagde jeg skulle, så jeg adlød. 😉😳

Stien jeg fulgte havde været en gammel jernbane med transport af tørv, uden tvivl om det. Der var et enormt liv af sommerfugle specielt “Admiralen”.
På et tidspunkt larmede det inde i krattet, og min første tanke var:
ulven kommer, ulven kommer.”
Jeg kom dog hurtigt på andre tanker og huskede hvad Anette fra Boklund sagde “der er ikke plads nok til at have ulve i det her område, kun længere Øst på og måske sydpå, men ikke her hvor der er “tæt befolket.” Der er for mange mennesker og for meget liv, det er de alt for generte til.” (En sandhed med modifikationer.)

Efter frokost med god udsigt, og en god times vandring, ankom jeg til det mest fantastiske sted, (en sætning jeg højeste sansynligvis kommer til at bruge mere en en gang mere på turen.)
Kan uden tvivl lave et blogindlæg kun om dette sted ( hvilket jeg uden tvivl kommer til at gøre.😉)

Hvor skal jeg starte,
Et “lille” økologisk landsted, med får, heste, høns samt små søde kyllinger og en kat. Mulighed for Glamping i store telte efter alle kunstens regler, eller med eget telt.
Ombygget container til køkken og toilet, udstyret med alt hvad der behøves.

Det bedste til sidst, er naturligvis ‘Badet’ udendørs bad med varmt vand i skjul, og naturligvis var jeg i det om aften, totalt gennem tænkt.
Stor tak til Claudia og Olaf og familien for at åbne deres have op, så andre således også kan nyde deres lille perle af et sted (ganske vist mod en lille økonomisk anerkendelse.)
Stedet havde naturligvis også lige fået en dygtig og rar samt snaksagelig kok på besøg (mig), så der blev lavet dejlig mad fra det “lokale” market ( supermarket Aldi.) 😳

Biks af aubergine, broccoli, svinefilet (troede det var kalv) soltørret tomater og ris, ⭐⭐⭐ i Michelin Guiden hvis kokken selv skal sige det.🤓🤣

Det er en stor inspiration og fornøjelse at følge Lars på turen ned gennem Europa.
Tak for skriverierne🤗
Hej Leo, det glæder mig at du er “med” på min rejse.
Det er mig kun en glæde at fortælle “historier”, kun dejligt at der er nogen der lytter 🤗😊