Ja, hvorfor blande Ikigai ind i en vandretur til Paris? Lad os tage et skridt tilbage til 2018, hvor jeg pludselig blev overvældet af tanker, følelser og en indsigt, der skulle forme min fremtid. Nogle gange forelsker man sig ikke kun i andre mennesker eller oplevelser, men også i livet selv og, vigtigst af alt, i sig selv. Selvom Janteloven sikkert ville have noget at sige om det, tager jeg det med et smil – det er vel karma.😉
Den person, jeg er i dag, er heldigvis mentalt en anden end den, jeg var for nogle år siden. Ikke fordi jeg skammer mig over mit tidligere jeg, men fordi jeg omfavner den udvikling og rejse, jeg har været igennem. Det har været en fantastisk rejse fyldt med glæder, udfordringer, kærlighed, sorg og masser af oplevelser, der har hjulpet mig med at lære mig selv bedre at kende.
Så, hvem eller hvad er Ikigai? Er det noget, man kan spise? For mig er Ikigai den person, jeg ser i spejlet, som lever i nuet og nyder livet. Ja, det smager godt at kunne se sig selv i øjnene og ærligt sige:
Jeg har fundet meningen med livet.” 🙏🏻
Hvis du foretrækker en mere Google forklaring, er Ikigai et japansk udtryk, der kombinerer ordene “iki” (at leve) og “gai” (årsag), hvilket oversættes til “en årsag til at leve”. Det er et koncept, der opfordrer folk til at opdage, hvad der virkelig betyder noget for dem, og til at leve et liv fyldt med formål og glæde.
Som H.C. Andersen sagde: “At rejse er at leve.” Det har min far også sagt, siden jeg var barn, og intet kunne være mere sandt for mig. Bevidstheden om vores handlinger og de positive ændringer, de kan medføre, har fået en større betydning i mit liv. Albert Einstein sagde også,
der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om altid er et mirakel.
Derfor er Ikigai med mig på min rejse til Paris 2024, og det er vigtigt for mig at dele denne oplevelse. En af de mest fantastiske ting ved selvudvikling er at se mine omgivelser, især mine børn og deres partnere, få glæde af den rejse, jeg er på. Evnen til at se tingene fra en anden side og reflektere over begivenheder i stedet for at reagere instinktivt, er uvurderlig.
Refleksion og meditation har været nøglen til min selvindsigt. Uindfriede forventninger, sorg, traumer og andre blokeringer kan fylde meget, hvis ikke man rydder op i dem. De stjæler plads og energi, der kunne bruges på selvudvikling.🧘🏻♂️
Hvis blot én af jer læsere bliver inspireret til at udforske jeres egen Ikigai og finde ud af, hvad der gør livet værd at leve for jer, ville det være fantastisk. “For, hvad gør livet værd at leve for dig?”
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.OkNejPrivatlivspolitik