
Den 10. august kl. 09:01 sagde jeg pænt farvel til mit lille hus og satte kursen mod syd. Det var først dér, det virkelig gik op for mig:
Jeg er på vej til Paris. Til fods. Helt ærligt, hvorfor har ingen fortalt mig, hvor vanvittigt det lyder? 😊”
De første 10-12 km frem til frokost gik ganske fint og uden besvær. Jeg skal dog tilstå for dem der holder regnskab med den slags, at jeg blev kørt 3,8 km, således at jeg kunne holde en hyggelig frokost med Amalie og Philip. Tak for dejlig mad og skønt selskab.🥰
Derfra gik det slag i slag, det vil sige jeg kunne godt begynde at mærke skavankerne i knæet melde sig 🤣. Det skal lige siges at jeg de sidste 2,5 måned har døjet med højre knæ, været til fys og startet i et intensivt træningsforløb for at styrke det.

Efter 15-16 km nåede jeg frem til min shelter, som jeg havde lånt via BrugMinBaghave.dk. Jeg blev mødt af de sødeste mennesker, og haven var næsten fyldt med nysgerrige og snaksaglige børn. Det var en pragtfuld velkomst, der satte prikken over i’et på en allerede spændende dag.

Efter et lille hvil og klargøring til mad skulle jeg have tømt min taske for at få soveposen ud, og gjort mig klar til mad. Idet ser jeg at min camelback (3L vanddunk), i tasken er utæt. Ja, hvad gør man så? Man kunne jo tude over det (og det var jeg tæt på), eller man kan prøve at fikse den.
Først tømmes tasken. Så soveposen og inderposen skulle ud og hænge til tørre i det dejlige blæsevejr. Jeg var nødt til at se om jeg kunne redde min camelback! Det så ud til at det var plastik svejsningen og slangen der sad fast, der var i stykker. Så jeg måtte i gang i gasbrænderen, og frem med min fine nye kniv, for at punktsvejse plastikken fast, og glatte det ud efterfølgende.
Håber det holder til i morgen.”🙏🏻
Indtil videre holder den tæt, men mon ikke jeg får en fantastisk god nattesøvn og så er jeg klar igen til i morgen!!!
Men natten havde andre planer for mig. Klokken 02:11 d. 11. august, vågnede jeg op til kramper i mine ben – for tredje gang. Ikke lige det, man drømmer om, når man bare gerne vil sove. Frem til klokken 08:30 fik jeg måske sovet lidt, for var plaget af tankerne om turens forløb.
Jeg har aldrig været stærkere, og det har jeg sagt flere gange det sidste stykke tid. Det er kun halvt sandt, for jeg har aldrig været stærkere mentalt end jeg er nu. Derimod fysisk… ja der tror jeg ikke, det har været værre end det er nu, det er i hvert fald sådan det føles, specielt i mit højre knæ.
For dem der kender til komikeren Jan Monrad og Søren Rislund og deres sketch omkring “VM i skidrop” hvor “Jeg Skal Gi Dig Skaljeg”, mere eller mindre starter med et brækket ben.
Det er sådan, jeg ser mig lige nu.” 🤣🤣
Jeg må erkende, at jeg ikke kommer til at gå hele vejen til Paris på syv uger i 2024. Men hvad så nu? Når man lægger en plan, er den kun gyldig, indtil man lægger en ny eller bliver klogere på omstændighederne. Og for mit vedkommende har omstændighederne ændret sig. Jeg kan ikke gå så mange kilometer som planlagt, og jeg vil ikke ødelægge mig selv for at gennemføre det. Der er intet, jeg skal bevise – hverken over for mig selv eller andre. Denne tur handler om at mærke mig selv, tale med en masse mennesker og få gode oplevelser.
Jeg forlod den skønne shelter i Kirke Stillinge og satte kurs mod Korsør. Efter cirka 10 km måtte jeg erkende, at jeg skulle skifte kurs. Jeg benyttede mig af et gammelt trick fra min ungdom. Ud med tommelfingeren for at blaffe. Der gik ikke længe, før en flink fyr i en kassevogn stoppede, og sagde “go’ dav”. Han skulle til Hirtshals og fiske, og kom fra Kalundborg. Han gav mig et lift til Nyborg. Fra afkørslen i Nyborg gik jeg videre mod Refsvindinge Natur- og Kulturcenter tæt på Ørbæk, hvor jeg blev mødt med den allerbedste service og den sødeste kvinde, der glædeligt fortalte om stedet. Fik tilmed myggenet til shelteren ekstra madrasser og lammeskind!
Det her det er luksus. Og jeg kan lide det.”😊
Så var det tid til at overveje, hvad planen så skulle være, for den oprindelige plan holder ikke længere.
Hvem ved, hvad morgendagen bringer?“

Godt du passer på dig selv Lars, jeg glader mig at høre hvad du nu vælge at gøre og at følge med i din oplevelse 😊
Tak skal du havde Janet, ja jeg trækker spændende lidt 😉🙏🏻
Hej
Hvor er det spændende at læse. ❤️
Du begyndte den vel i august?
“Den 10. april kl. 09:01 sagde jeg pænt farvel til mit lille hus og satte kursen mod syd.”
Fortsat god tur. 🙋♀️
Du har ret Lone, en ren og skær tale fejl jeg ikke opdaget. Så tak for det, den blev hurtigt rettet en “min” CC.
Jeg skal nemlig sige dig at de meste af teksten indtales til skrift (så er jeg fri for at skrive med tommelfingeren)😉 og så hjælper Sascha mig med at lave disse flotte indlæg 🙏🏻🙏🏻❤️
Øv..øv små uheld undervejs. Du løser det:)…. Værre er det med bentøjet.
Uanset om det er på skridt eller på hjul, så er det godt “gået”.
Du har mod på det, og det er vigtigt. Man mærker din glæde – og humor… ikke mindst dit gå-på-mod. Spændende at følge dig.
Iøvrigt hyggeligt at møde dig ved start….
Tak for de første gode oplevelser… Vi er med på turen – herligt.
God vind……………
Selv tak fordi du stoppede 🤗🙏🏻 det satte jeg stor pris på.
Godt mod har jeg heldigvis altid eller så godt som, og humor det skal der til ellers kan verden godt se lidt grå ud🤣😊
Hvis man kender dig godt, er det ikke første gang man har hørt dig sige, at en plan kun er gyldig indtil den næste 😊
Et motto jeg helt bestemt har taget til mig! Og en sætning jeg tror ikke er sidste gang du bruger i løbet af turen!
Alt helt og lykke, og rigtig god fortsat tur 💪
Tak min dreng 🙏🏻🥰
Nemlig rigtig Philip, ja den vending kan risikere at blive slidt op her på turen 🤣
Det er det gode ved planer, den holder lige indtil den ikke gør 🤣😉
Kh
Hej Lars spændende at følge dig, og meget vigtig at du skriver diner hyggeligt oplevelserne, du er på vej på Fyn nu god tur forsat.
Godt du følger med Jürgen, nu vare det ikke længe før jeg nærmere mig den tyske grænse.
Hils omkring dig